Nye tal: Hovedstadsområdet fører på vin og øl

Danmarks Statistik er klar med forbrugsundersøgelsen fra 2015.

Bor du i hovedstadsområdet, så er der stor sandsynlighed for, at du bruger flere penge på alkohol og tobak, end hvis du bor i en af de andre landsdele. Det viser den seneste forbrugsundersøgelse fra Danmarks Statistik, der netop er offentliggjort og som dækker 2015.

I Hovedstadsområdet brugt den gennemsnitlige husstand i 2015 7.878 kroner på alkohol og tobak - og det er et pænt stykke over andre landsdele. Både i Region Syddanmark og i Region Midtjylland bruger husstandene under 6.000 kroner på de samme "fornøjelser."

Men cheføkonom Steen Bocian fra Daske Eerhverv kan dog mildne situationen en smule - for:

-Danmarks Statistik har slået forbruget sammen for alkohol og tobak. Og så ligger hovedstadsområdet øverst. Men dykker man ned i tallene, så er det vin og øl, der gør forskellen i hovedstadsområdet. På tobak ligger området faktisk under, siger han.

I hovedstadsområdet bruger indbyggerne dobbelt så mange penge på at spise ude og bo på hoteller som indbyggerne i resten af landet, oplyser Danske Erhverv i en kommentar til undersøgelsen.

Undersøgelsen fortæller også, hvor meget husstandene bruger på transport - og her er det til gengæld Hovedstadsområdet, der ligger i bund.

Som cheføkonom i Danske Erhverv, Steen Bocian udtrykker det:

-Det er måske meget godt hvis man er halv-snaldret, at man holder igen med at købe og køre bil.

Mere seriøst påpeger han, at den offentlige infrastruktur er bedre i hovedstadsområdet end i resten af landet, samtidig med at der er større trængselsproblemer - hvorfor flere bruger den billigere offentlige transport.  På det område ligger Region Sjælland til gengæld meget højt.

Husstandene i hovedstadsområdet ligger højest, når man ser på det samlede forbrug. Det er opgjort til 347.106 kroner per husstand, men det skyldes høje udgifter til bolig, varme og el. Fjerner man de udgifter fra undersøgelsen, så ligger indbyggerne i Region Sjælland i samlet forbrug over beboerne i hovedstadsområdet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik