Flere kommuner herunder Gribskov står over for svimlende tab både økonomisk og socialt, hvis EU beslutter at stramme torskekvoterne næste år.
De seks kommuner, der bliver ramt af strammere torskekvoter, er Gribskov, Langeland, Ærø, Kerteminde, Nyborg og Fåborg-Midtfyn.
- Det svarer jo til at sige, at landmændene ikke må høste det på deres marker, som de kan tjene penge på, siger Gribskovs borgmester Kim Valentin (V) til TV 2 Lorry.
Derfor har kommunerne i samarbejde med konsulentfirmaet Business Consult International fået udarbejdet en rapport, for hvad de eventuelle stramninger kommer til at betyde.
Sådan vil torskekvoterne ramme Gribskov Kommune
Ifølge rapporten vil en stramning af torskekvoterne betyde, at Gilleleje mister 40 erhvervsfiskere, seks arbejdspladser indenfor fiskeriets servicevirksomheder og på havnen og 91 arbejdspladser i fiskeriets følgevirksomheder som fx smede, elektrikere og chauffører.
Men det er ikke kun fiskeriet i Gilleleje, der vil lide under strammere torskekvoter. Det vil i høj grad også komme til at gå ud over turismen og detailhandlen.
- Jeg er meget bekymret for udviklingen og for turismen. Fiskeriet og turismen hænger sammen i Gilleleje. De er afhængige af hinanden. Det vil ikke kun være et farvel til erhvervsfiskeriet, men det vil også ramme turismen hårdt, vurderer borgmesteren.
Ifølge rapporten vil en stramning af torskekvoterne betyde, at der indenfor fiskeriet og turismen forsvinder 602 job i Gribskov Kommune, og det svarer ifølge rapporten fra konsulentfirmaet til en mistet omsætning på næsten 478 mio. kr.
Mulige stramninger fra 2017
Stramningerne i torskekvoterne er foreslået af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), der holder til i København. De fremgår af en rapport fra maj, som er bestilt af EU.
ICES foreslår EU at skære torskekvoten ned med yderligere 88 procent.
Det kommer oven i de stramninger i torskekvoten, som EU indførte i 2016 med en lukkeperiode på seks uger og en 20 procents reduktion af torskekvotens årsmængde.
På den baggrund konkluderer kommunernes rapport, at fiskerihavnene med stor sandsynlighed alle vil være lukket inden for fem år med en lang række følgevirkninger, som blandt andet også vil ramme turismen.
EU har ikke taget endeligt stilling til stramningerne endnu, det gør de formentligt i løbet af efteråret.
Borgmester: EU skal forstå alvoren
Udsigten til at vinke farvel til et stolt gammelt erhverv huer ikke borgmester Kim Valentin.
- Vi er nødt til at få EU til at forstå, hvad det her kommer til at betyde, siger han.
Derfor vil de seks berørte kommuner udfærdige en rapport om konsekvenserne af strammere torskekvoter, som skal afleveres til Karmenu Vella, der er EU-kommissær for Miljø, Maritime Anliggender og Fiskeri.
Også formand for Bælternes Fiskeriforening Allan Buch, der repræsenterer en stor del af fiskerne i det berørte område i Østersøen, bakker op.
Han har fuld forståelse for, at EU gerne vil øge bestanden af torsk, men han mener også, at EU-politikerne forsøger at haste en politisk målsætning igennem uden at tænke på, hvem det går ud over - en målsætning der vil kunne nås på længere sigt uden at skære mere i kvoterne.
- Torskebestanden vokser jo allerede i dag, så den har det altså godt. Men EU mener, at den skal vokse endnu hurtigere, så fiskerne i området på sigt får mere ud af at fiske, hver gang de tager ud. Det giver i sig selv mening, men problemet er, at man ikke bare kan bede fiskerne om at holde vejret i en årrække, for så at bede dem trække vejret igen. Så er det altså for sent, som rapporten konkluderer, siger formanden.
