I det nye år træder folketingets nye krav for tilskud til ikke-kommerciel lokalradio i kraft. Fra d. 1. Januar skal radiostationerne levere mindst en times taleradio og 15 timers nyproduceret indhold om ugen for at komme i betragtning til tilskud.
Det har været 30 fantastiske år, men det er slut nu.
Tilskuddet til lokale radiostationer er 130.000 kroner om året. De penge skal radiostationerne arbejde hårdere for at få fat på i 2018. Én af de lokale radiostationer, der må dreje nøglen om efter nytår, er Sengeløse Lokalradio.
Siden slutningen af firserne har de sendt liveradio hver lørdag, men i det nye år kommer lytterne ikke til at kunne tune ind på 89,2Mhz for at lytte til lokalradio. Det kan de ikke klare på frivillig basis, og det er til stor ærgelse for John Andersen, der har været på radioen siden dens begyndelse:
- Det har været 30 fantastiske år, men det er slut nu. Vi kan godt klare den ene times snakkeradio. Det er ikke noget problem. Men vi kan ikke klare, at vi skal sidde her tre gange så meget som nu, for det har vi ikke folk til.
Frivillige redder station i Hvidovre
Én af de stationer, der overlever årsskiftet, er Hvidovre Nærradio.
Som en af Danmarks ældste lokalradiostationer har de opbygget en frivillig arbejdsstyrke på 14 mand. Og med et tilskud fra Hvidovre kommune kan de leve op til de nye strenge krav.
Men selvom Jan Nørregren, der er leder og eneste fastansatte på Hvidovre Nærradio fortsætter med at sende i 2018, så nærer han sympati med de stationer, der ikke kan klare folketingets krav:
- Selvfølgelig skal vi respektere de krav, der er for den form for lokalradio. Jeg synes bare, det er kulturen, der ryger af hekkenfeldt til, hvis ikke de små får en chance, siger han.
Lokalradiokanaler i TV 2 Lorrys sendeområde:
Abertslund Nærradio,
PartyZone,
Frederiksberg:
Radio F - Frederikssberg,
Frederiksberg Natradio,
Frederiksberg Lokalradio,
Frederiksberg Senior Radio,
Radio Kultur,
Radio Fruen,
Radio Sfinx,
Radio 2000 Frederiksberg,
Station 2000,
Radio Frederiksberg
Frederikssund:
Radio City,
Funky Town
Gentofte:
Gentofte Lokalradio
Gladsaxe:
Kanal Gladsaxe Radio
Hvidovre:
Hvidovre Nærradio
Nordsjælland:
Antenne Nordsjælland,
Radio Jet FM,
Radio Kattegat,
Radio Boost,
Stina FM,
Radio FLR,
Nordsjællands Kristne Radio,
Radio Humleborg,
Jazzkanalen
Halsnæs:
Radio Halsnæs,
Radio10FM hele Halsnæs Lokalradio,
Halsnæs Retro
Helsingør:
Radio Helsingør
Hvidovre:
Hvidovre Nærradio
Storkøbenhavn:
Den grønne kanal,
Københavns Nærradio,
Radio 2500,
Christania Radio,
Radio Storbyen,
Radio Salam,
The Bridge Radio,
Hej Fjæs Radio,
Radio Båd Kultur,
Radio Jazz København,
Radio FTF København,
Radio Bella,
Station København,
Uniradioen,
Radio Shalom,
Radio Krishna København,
Radio Amazigh,
Christianshavn Kanal,
Radio Vesterbro,
Radio Karen,
Nørrebro Radio,
Rhema Radio,
Radioti,
Radio Storkøbenhavn,
Radio Aap Ki Awaz
Køge:
Radio Midtsjælland
Rødovre:
RødovreKanalen,
Foreningen Demokratiradioen,
Stevns:
Radio Rollo,
Stevns Lokalradio
Tårnby:
Glade Lyttere,
Amager Frekvensen,
Station A,
Tårnby Lokalradio,
Natradio