Nye p-regler skaber problemer

Fra den 1. maj i år har det ikke længere været tilladt at parkere delvist på gangstier, fortove og cykelstier i Køge Kommune.

Reglerne er blandt andet blevet ændret, fordi biler med
hjulene på fortovet ofte har spærret for kørestole, barnevogne
og svagtseende fodgængere. Så hvis bilens hjul har sneget sig op
over kantstenen, så giver det altså en parkeringsbøde. Men det
er ikke altid hensigtsmæssigt, mener medlem af teknik- og
miljøudvalget John Kellberg (DF):Jeg kender til flere eksempler
på smalle veje, hvor de nye regler betyder, at bilerne ikke må
have hjulene oppe over kantstenen. Men hvis bilerne holder med
alle fire hjul nede på vejen, så spærrer de simpelthen vejene,
siger han, og kan fortælle om beboere på villaveje, der har fået
bøder for at holde, som de altid har gjort.
Det skriver DAGBLADET Køge.
Samtidig mener John Kellberg ikke, at borgerne er blevet
informeret tilstrækkeligt om ændringen af reglerne.- Borgerne
føler ikke, at de er blevet ordentligt informeret om det nye
parkeringsregulativ. Da vi vedtog det i udvalget lagde jeg vægt
på, at der skulle være en informationskampagne. Kommunen har sat
annoncer i avisen, men der er mange, der ikke læser annoncer i
aviserne, siger John Kellberg og mener, at teknisk forvaltning i
Køge Kommune skulle have gjort mere ud af
informationskampagnen.Trafikplanlægger i Køge Kommune Henrik
Rejnhold Jørgensen mener, at der er lavet det nødvendige
informationsarbejde.- Reglerne trådte i kraft den 1. maj, men
hele den første måned gav p-vagterne ingen bøder til folk, der
brød reglerne. De satte i stedet en folder i forruden om de nye
regler, siger Henrik Rejnhold Jørgensen og tilføjer, at reglerne
er blevet annonceret i alle de lokale aviser, at p-vagterne har
uddelt flyers, at reglerne har været på Køge Kommunes
hjemmeside, og at formand for teknik- og miljøudvalget, Mikael
Mogensen (S) flere gange har udtalt sig til aviserne om
ændringerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik