Nye mødre stuves sammen på Riget

I de første skrøbelige døgn efter et barns fødsel spiller ro en afgørende rolle for at etablere amning og tilknytning mellem mor og baby. Det viser forskning entydigt. Men på landets førende hospital, Rigshospitalet, risikerer mor og baby at ligge på stue med tre andre nybagte mødre og deres spædbørn. Det skriver Politiken onsdag.

Det er uantageligt og helt utidssvarende, mener både jordemødre og sygeplejersker. Også på Rigshospitalet, som er Danmarks næststørste fødested med omkring 6.000 årlige fødsler.

»Når vi nu ved, hvor ekstremt vigtige de første timer og døgn efter en fødsel er for tilknytningen mellem mor og barn og for at få amningen i gang, så er det uantageligt at ligge på en firesengsstue. Lige meget hvor meget personalet gør, kan der ikke være den ro til familien, det kræver«, siger formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, til Politiken.

Barselsafsnittet for kvinder med komplikationer under fødslen har plads til 14 ad gangen. Den gennemsnitlige belægningsprocent er på godt 83, og medregnet babyerne er tallet 152 procent, viser en aktindsigt, som Politiken har fået.

»Vi prøver at bruge firemandsstuerne mindst muligt, men de er ofte i brug, det må vi erkende, og det er langtfra optimalt. Men vi har jo de fysiske rammer og vilkår, vi har«, siger oversygeplejerske på Rigshospitalets barselsafdeling Pernille Emmersen til Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik