Nye bycykler for millioner

Bycykler. Vi kender dem bedst som de skævhjulede reklamecykler, der egentlig mest er henvendt til turisterne. Men nu vil Københavns Kommune sammen med Frederiksberg og DSB give hovedstaden en ny form for bycykler, der kan være til glæde for pendlerne - og måske endog kræsne københavnere.

De nye bycykler har været på tegnebrættet siden 2008. Planen og økonomien ventes vedtaget i slutningen af 2011, men miljø- og teknikborgmester i København, Bo Asmus Kjeldgaard (SF), anslår overfor Urban, 'at det ikke vil blive dyrere, end hvad kommunen betaler til den kollektive trafik' - hvilket er en femmer  pr. kunde eller 30 mio. kr.

I et notat fra Center for Trafik fra juni 2010 står der, at nye kvalitetsbycykler kan løbe op i omkring 20-30.000 kr. pr. stk, og der skal være 4-5.000 af dem.

Indtil videre er det kun Frederiksberg og Københavns kommuner, der er med i projektet, men i samarbejde med DSB kan cykelsystemet nemt udvikles i andre byer også, mener de i hovedstaden.
     
 »Økonomien skal selvfølgelig være retfærdig - dvs. hvis cyklerne også skal stå i kommunerne uden for København, skal økonomien muligvis deles med dem,« siger Bo Asmus Kjeldgaard.
     
Hele 37 pct. af pendlerne tager cyklen med i toget. Og DSB's motivation er kundernes ønsker, siger salgsdirektør for DSB S-tog Niklas Maschall til Urban.
  
    »Det har været en succes at lade kunderne tage cyklen gratis med i S-toget, og vi vil gerne gøre det nemmere for pendlerne - og få flere med toget - hvis systemet kan udvikles, så det er fordelagtigt for os.«
   
   Man regner med, at cyklerne skal stå på stationer og ved knudepunkter, og at en testperiode foretages på Frederiksberg i midten af 2012. Og selv om de fleste på Frederiksberg har en cykel, siger chef for Vej og Park Jan Bøge Sørensen, 'at mange Frederiksberg-borgere pendler ud fra København', og derfor kan slippe for at tage cyklen med i toget.

      Men erfaringer fra andre byer har vist, at det kan være svært at få økomien i den positive retning. Og derfor kommer udviklingschef i Metroselskabet Rebekka Nymark med et forslag:

      »Vi vil meget gerne være med. For vi bør jo samle alle stærke kræfter, så vi kan udvikle et solidt bycykelsystem til gavn for alle.«


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik