Der sidder allerede 13 personer varetægtsfængslet i en større sag om ulovlig våbenbesiddelse, som politiet kom på sporet af i forbindelse med efterforskningen af et tredobbelt drab på Frederiksberg den 13. november sidste år.
Nu har politiet anholdt yderligere to, der sammen med en tredje person person bliver sigtet i sagen.
- Alle de anholdte og varetægtsfængslede har i mere eller mindre grad relationer til de tre unge mænd, der den 11. november 2015 blev fundet dræbt i en lejlighed på Frederiksberg, siger siger efterforskningslederen, politikommissær Hans Erik Raben, fra Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet under Københavns Politi.
De to nye anholdte i sagen vil torsdag morgen blive fremstillet i grundlovsforhør i retten på Frederiksberg.
I forbindelse med grundlovsforhøret vil der blive begæret lukkede døre, og politiet vil ikke komme med flere oplysninger.