Maj-Lis Alstrup er klyngeleder i nogle af Københavns Kommunes mest udsatte boligområder. Det betyder, at hun er ansvarlig for syv enheder med i alt 736 børn. Her oplever hun på daglig basis, hvor svært hundredevis af nydanske børn har det med både at tale, lege og lære på linje med andre børnehavebørn.
Børnene bliver serviceret meget, og de har svært ved selv at spise, gå og løbe, fordi de har siddet i en stol eller på en arm. De har aldrig lagt et puslespil, men er i stedet blevet passivt underholdt af fjernsyn
Til Berlingske fortæller hun, at hun er stærkt bekymret, da børnene har store vanskeligheder.
- Familierne kommer fra kulturer, hvor der ikke er tradition for at tale med børnene, læse bøger for dem og selvstændiggøre dem. Børnene bliver serviceret meget, og de har svært ved selv at spise, gå og løbe, fordi de har siddet i en stol eller på en arm. De har aldrig lagt et puslespil, men er i stedet blevet passivt underholdt af fjernsyn, siger hun.
Halvdelen af de femårige børn i hendes syv enheder har scoret mindre end 15 i den lovpligtige sprogvurdering, som sker inden skolestart. Landsgennemsnittet på skalaen der går til 100 ligger omkring 80.
Børn som ikke har lært at lære, før de fylder to år, får vi ikke på niveau med deres jævnaldrende nogensinde.
Undersøgelser peger på, at de to første år af et barns liv er de vigtigste for indlæring, skriver Berlingske. Samtidig er det i disse år, at børn er mest modtagelige over for ny læring. Derfor vil børn som har modtaget meget lidt eller ingen læring få utrolig svært ved at lære noget senere i livet.
- Børn, man ikke har fået fat i, og som ikke har lært at lære, før de fylder to år, får vi ikke på niveau med deres jævnaldrende nogensinde. De får svært ved at klare sig i samfundet og forsørge sig selv, siger Maj-Lis Alstrup.
En del af årsagen er, at mange af børnene ikke har en institutionsplads før de rammer børnehavealderen. De nyeste tal viser, at 2.079 københavnske børn mellem nul og fem år ikke er skrevet op til et pasningstilbud. Ud af dem kommer 738 fra familier med lav indkomst - hovedsagligt indvandrerfamilier. Derfor vil Københavns Kommune de kommende fire år bruge otte millionger kroner på en indsats, som skal opspore de pågældende familier for at få børnene ud i vuggestuer og senere børnehaver.
Vi har ikke tradition for at blande os i familien og bestemme over dem, men det er vi nødt til for at hjælpe børnene.
- Vi har kendskab til børn, der bliver passet af familie og bekendte, som kun har ringe eller ingen dansk-forudsætninger. De børn risikerer at få det virkelig svært.
Sådan siger overborgmester Frank Jensen (soc.dem.) til Berlingske.
Et nyt lovforslag som skal behandles til januar kræve dansk som hovedsprog i børnenes private pasningstilbud, og samtidig går forslaget på, at børnene skal sprogvurderes allerede som to-årige og ikke tre-årige, som det er nu. Men det er ikke nok, vurderer Maj-Lis Alstrup.
Det er ikke sjovt at leve i det her samfund og ikke være i stand til at tage en 9. klasses afgangsprøve.
- På baggrund af mine erfaringer synes jeg, at familier fra lande, som ikke har tradition for, at man lærer børn det, vi her i Danmark forventer, at børn skal kunne, i højere grad blev tvunget til at sætte deres barn i vuggestue og børnehave. Vi har ikke tradition for at blande os i familien og bestemme over dem, men det er vi nødt til for at hjælpe børnene. Det er ikke sjovt at leve i det her samfund og ikke være i stand til at tage en 9. klasses afgangsprøve, påtage sig et job og være henvist til offentlig forsøgelse, afslutter hun over for Berlingske.
