Nybygget Kiwi-butik i Solrød åbner aldrig: Sådan går det resten

17 Kiwi-butikker i Lorrys område lukker helt, mens andre bliver omdannet til andre kæder.

Butikken er næsten klar til åbning.

Men den nyopførte Kiwi-butik på 1000 kvadratmeter på Trylleskov Allé i Solrød får aldrig det hidsigt grønne logo over døren. Den kommer nemlig aldrig til at slå dørene op. Det står klart efter at dagligvarekoncernen Dagrofa i sidste uge besluttede at lukke Kiwi-kæden helt i Danmark.

Dagrofa arbejder nu på at finde en anden lejer til lokalerne i Solrød. 

- Vi er i tæt dialog med udlejeren, så butikken hurtigst muligt kan genudlejes, og gerne til en dagligvarebutik, siger Maria Noel, kommunikationsmedarbejder i Dagrofa, til TV 2 Lorry.

Flere andre steder i TV 2 Lorrys sendeområde bliver de Kiwi-butikker, der er under opførelse, i stedet til omdannet til Meny-supermarkeder. Det gælder en butik på H.C. Ørsteds Vej på Frederiksberg, en på Grønjordsvej ved DR Byen i Ørestad og en butik på Støberigade på Teglholmen.

Andre kæder på spring

En eller to af de eksisterende forretninger bliver til Meny – mens tre bliver til Spar-butikker.

17 butikker i vores område lukker helt. Det forventes at ske inden sommerferien.

Det er uvist hvad der sker med dem, men til Jyllands-Posten lyder meldingen fra både Netto og Lidl, at man kigger nøje på placeringerne særligt i København, hvor det er småt med attraktive lokaler til discountbutikker.

- Det er da klart, at i et stærkt konkurrencepræget marked, åbner det da op for nye muligheder. Som ekspanderende kæde er vi jo altid interesseret i både nye placeringer, kunder og engagerede medarbejdere, siger Mads T. Nielsen, udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl Danmark, til avisen.

Det sker der med Kiwi-butikkerne i hovedstadsområdet

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

Københavns lufthavn

Lufthavnen fyrer igen medarbejdere

aalholm_kirke.jpg

playKrig mellem præster og menighedsråd: "Jeg har det elendigt", siger formand

fiskeauktion

playFiskegrossist i vildrede efter mink-aflivning: Frygter at brænde inde med tonsvis fiskeaffald

Boligpriser

Stigende boligpriser er blevet førstegangskøberes mareridt - få boligøkonomens bedste råd her

Solrød

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere