Nybyggeri er ikke nok - nu vil kommune skabe tagboliger på ældre etagebyggeri

Fremtidens boligbyggeri i København indbefatter ikke bare tomme byggegrunde i nye bydele. Store tagrum under københavnske tage skal også tages i brug.

Jagten på nye boliger i København er så godt som konstant.

Som Danmarks største by og største studiemetropol er den massive tilvækst af nye københavnere ikke overraskende.

I løbet af de kommende ti år forventer Københavns Kommune, at der kommer over 100.000 nye borgerre i kommunen - og de skal alle have tag over hovedet.

Men selvom Københavns Kommune forsøger at bygge nyt på tomme byggegrunde og udvikle nye bydele, er ikke nok til at dække fremtidens behov.

Og derfor skal tagene på byens ældre etagebyggeri tages i brug, skriver Københavns Kommune på deres hjemmeside.

Tusindvis af kvadratmeter på loftet

Mange ældre etagebyggerier i hovedstaden er opført med store tørrerum og ubenyttede loftsrum, som udgør mange tusinde kvadratmeter, som kan udnyttes til boliger.

Derfor har politikerne bedt Teknik- og Miljøforvaltningen om at udarbejde et sæt retningslinjer for tagboliger, som fremover vil danne grundlag for, hvordan kommunen vil behandle ansøgninger om at bygge tagboliger.

Tagbolig med loft til kip og lodret facadeparti med glas mod altan.
Tagbolig med loft til kip og lodret facadeparti med glas mod altan.
Foto: Københavns Kommune

Retningslinjer uden frit lejde

Men hvis ejere af ejendomme i København allerede nu sidder og gnider sig i hænderne med udsigt til at øge mængden af lejligheder i sin etageejendom, er det dog langt fra alle ældre etagebyggerier i de gamle københavnerkvarterer, der får mulighed for at udvide.

Der skal nemlig også "tages hensyn til Københavns historiske og arkitektonisk værdifulde bygninger, og desuden har taget på enhver ejendom i sagens natur en byggeteknisk vigtig funktion", skriver kommunen.

Lodrette facadepartier i et saddeltag
Lodrette facadepartier i et saddeltag
Foto: Københavns Kommune

Desuden skal retningslinjerne sikre, at der bliver taget hensyn til de eksisterende boliger. Det gælder særligt de lejligheder, som ligger overfor og der, hvor nye tagboliger kan medføre en ekstra højde på taget.

"Retningslinjerne skal således  skabe muligheder for tagboliger, uden at man forringer de eksisterende boliger i form af for eksempel mindre plads eller mindre lys", skriver kommunen.

Grundlæggende arbejder kommunen efter fire retningslinjer:

  1. Arkitektur
  2. Dagslys
  3. Friarealer
  4. Parkeringsforhold.

Hvis man alligevel ser sit snit til at bygge nyt ovenpå sin ejendom, har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet en tjekliste, som man kan bruge, før man indsender sin ansøgning.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik