Ny uddannelse i Køge skal løse problem med lægemangel

Regeringen offentliggør i dag, at landets medicinuddannelser får lov at udvide med 250 ekstra pladser. Samtidig oprettes ny uddannelse i Køge.

Lægemanglen har de senere år vokset sig større og større, og i flere dele af Hovedstadsområdet - herunder Vestegnen, Amager og Hillerød - er det stort set umuligt at få tildelt en læge i sin egen kommune.

Derfor har dræmmen om en ny lægeuddannelse i Region Sjælland med base på Sjællands Universitets Hospital i Køge længe ulmet i baghovederne på de fleste, og nu er drømmene rykket et afgørende skridt nærmere.

Det skriver Sjællandske.

quote Hensigten med det her er at regionalisere lægeuddannelserne, så der kan etableres en lægeuddannelse der, hvor man også har ønsket en lægeuddannelse.

Søren Pind, Uddannelses- og forskningsminister, Venstre

Regeringen offentliggører i dag, at Københavns Universitet får lov til at udvide med 97 nye uddannelsespladser på medicinstudiet fra år 2019.

Udvidelsen har været en forudsætning for, at Københavns Universitet ville indgå et samarbejde med Region Sjælland om at etablere en satellit til universitetets lægeuddannelse på Sjællands Universitetshospital i Køge.

- Hensigten med det her er at regionalisere lægeuddannelserne, så der kan etableres en lægeuddannelse der, hvor man også har ønsket en lægeuddannelse, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, Venstre, til Sjællandske.

Overfor mediet understreger ministeren, at udvidelserne ikke må gå ud over niveauet på uddannelserne.

Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby, Venstre, vil udvidelsen af studiepladser og etablering af en lægeuddannelse i Køge gøre indhug i det voksende problem med lægemangel, der plager Region Sjælland.

- Erfaringen fra Nordjylland, hvor man etablerede en lægeuddannelse i Aalborg, er, at otte ud af 10 lægestuderende blev i Nordjylland efter uddannelsen, siger hun til Sjællandske og tilføjer:

- Derfor er det her vigtigt, så vi kan få etableret den her satellit-uddannelse fra KU i Region Sjælland, så vi kan få fat i de unge og sendt dem ud på sygehusene og i almen praksis i regionen, mens de stadig er mobile, så nogen kan forankre sig der, siger hun.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik