Ny tunnel under Øresund kan finansiere sig selv

Det behøver ikke at koste staten en eneste skattekrone at etablere en ny tunnelforbindelse til 32,2 mia. kr. over Øresund mellem Helsingør og Helsingborg. Det konkluderer en ny rapport fra konsulentvirksomheden Cowi, som Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Skåne har bestilt, det skriver Berlingske Tidende fredag.

»Udover at finansiere sig selv vil en såkaldte HH-forbindelse skabe et overskud på ca. 21 mia. kr. over 30 år, der f.eks. vil kunne gå til en ny tog- og vejstrækning uden om Storkøbenhavn, der er nødvendig for at udnytte forbindelsen fuldt ud. Ellers er det ikke muligt at benytte forbindelse til godstransport, der forventes at stige fra 4,5 tons til 10 mio. tons, når Femern-forbindelsen står klar i 2018,« siger Henrik Sylvan, projektleder på rapporten.
De gevinster kan ifølge rapporten hentes, hvis staten - ligesom med etableringen af Øresundsforbindelsen - hæfter for lån i et nyt, statsejet selskab, som varetager bygge- og driftsarbejdet med den nye forbindelse.
Otto Anker Nielsen, der er professor og trafikforsker ved DTU, mener, at »investeringen giver sig selv