Ny byttetrend: Romaskine for undertrøjer

Byt til nyt flere steder i København på nordisk byttedag.

Tag dine gamle bøger, sko eller skåle under armen, og byt dem til det, du lige står og mangler. 

Flere og flere går til kamp mod "brug og smid væk"-kulturen på populærer markeder, hvor man kan bytte sine gamle sager væk.

I dag er det nordisk byttedag, og det fejres med et stort byttemarked på Rådhuspladsen i indre København og på Kildevældsskolen på Østerbro.

- Det skønne ved byttemarkeder er, at de er fulde af ting, der er for gode til at komme på genbrugspladsen, forklarer Lama Juna, medarrangør af byttemarkedet til TV2 Lorry.

Ideen bag byttemarkederne er at reducere ressourcespild. I stedet for at smide sine aflagte ting ud, kan man tage dem med på byttemarked. 

- Nogle kommer med deres ting, fordi de hellere vil give det væk til private end til f.eks. kirkelige organisationer. De kan godt lide den sociale kontakt, der er I at se andre blive glade for deres aflagte ting, siger Lama Juna. 

Alt kan medbringes, hvad enten det er tøj, sko, hobbyting, køkkenting eller meget andet, sålænge det er i fin stand og brugbart for andre. 

- Det vildeste, jeg har haft med, er en ro maskine. Den forsvandt med det samme. I dag går jeg selv efter sorte undertrøjer. De bliver altid væk for mig i vaskemaskinen, siger Lennart Sjøberg, der er pensionist og i dag besøgte byttemarkedet på Østerbro. 

Byttemarkedet er inddelt i kategorier. Man fordeler selv sine medbragte sager, og så kan man frit gå på opdagelse blandt de ting, andre har medbragt. 

- Det gode ved byttemarkeder er, at der kommer nye ting hele tiden, så man behøver ikke komme tidligt om morgenen for at få noget godt, som det f.eks. er med loppemarkeder, siger Lennart Sjøgren.

Der er ingen regler for, hvormeget man selv skal have med. Man giver det man kan og tager kun det, man har brug for til privat brug. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik