Ny topsikret bygning kan modstå tsunami: Det beskytter den

Bygningen, der blev indviet i Glostrup fredag, kan angiveligt modstå alt fra tsunamier til terrorangreb.

Fredag blev en helt særlig bygning indviet. Den er næsten tom, men alligevel er den bedre sikret end de fleste ambassader og lufthavne.

Der er tale om det topsikret datacenter i Glostrup. Et center, der skal lagre informationer for blandt andet SKAT, Domstolstyrelsen og Danske Bank.

quote Vi skal tænke på alle værst tænkelige situationer.

Hans-Henrik Langsted, Direktør, Data og Sikkerhed, NNIT 

- Vi skal beskytte alle vores kunders data. Alle de ting og systemer, som de bruger, skal være fuldstændig sikret, siger Hans-Henrik Langsted, der er direktør for data og sikkerhed hos firmaet NNIT.

Hver gang man logger ind på eksempelvis SKAT's hjemmeside via en mobil eller computer, vil ens fortrolige oplysninger blive sendt direkte hen til et datacenter, hvor det vil blive gemt og sikret. 

- I virkeligheden kan man sammenligne det med gamle dage, hvor man samlede ting i papirer og mapper og skrev ned og gemte det i et arkivrum, forklarer direktøren og fortsætter: 

- I dag er det så kommet ind på computere, og for at alt data kan blive gemt og beskyttet, så sender man de data ind til et datacenter, som vi har her, siger han til TV 2 Lorry.

64 kameraer og flere vagter sørger for sikkerheden 

Der er tale om kostbare oplysninger og systemer, som datacentret skal beskytte. Sikkerheden hos det nye datacentre i Glostrup er naturligvis også ekstremt vigtig. 

Derfor er det heller ikke hvem som helst, der kan blive en del af medarbejderstaben. 

- Det hold, der arbejder her, er nok nogle af de mest kritiske medarbejdere, jeg har, siger Hans Henrik Langsted

De cirka 15 ansatte på datacenteret bruger al deres arbejdstid på ikke kun at sikre, men dobbelt - og tredobbeltsikre at alt er, som det skal være. Og det indebærer blandt andet, at alt er nærmest klinisk rent og koldt.

Hans Henrik Langsted fortæller om, hvilke slags data, der præcis er tale om, og hvorfor de er så vigtige at beskytte. 

-Vi skal tænke på alle værst tænkelige situationer. Om det er en bombe, der springer ude foran vores hegn, eller folk der forsøger at trænge ind rent fysisk, så skal vi være i stand til at forholde os til det, siger Hans-Henrik Langsted. 

Medarbejderne har da også et stort ansvar. For hvis der bliver tyveri af data fra eksemplevis et sygehus, så kan det i værste fald betyde tab af menneskeliv.

Indviet med Erhvervsminister

Bygningen er fyldt med generatorer, køleanlæg og maskiner, som blandt andet SKAT og Domstolstyrelsen, bruger til at lagre oplysninger.

quote Det hold, der arbejder her, det er nok nogle af de mest kritiske medarbejdere, jeg har, 

Hans Henrik Langsted, Direktør, Data og Sikkerhed, NNIT 

Datacentret blev i dag indviget sammen med Erhvervsministeren, Brian Mikkelsen, Kons., som også fik en rundvisning. 

Datacentret i Glostrup er blot et af de nyeste af NNIT's datacentre. De har blandt andet også et i Bagsværd.

Kom med på rundtur hos datacentret ved at klikke på videoen herunder. 

I dag åbnede et top sikret datacenter i Glostrup. Et center, der skal lagre informationer for blandt andet SKAT, Domstolstyrelsen og Danske Bank, og altså dermed sikre at din og min data forbliver i sikre hænder.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik