Langt over 200.000 akut syge eller tilskadekomne borgere i hovedstadsområdet ventes at søge råd og vejledning via en ny sundhedstelefon, der indføres i Region Hovedstaden i starten af det nye år.
Ordningen ventes samtidig at kunne frasortere et betydeligt antal henvendelser på regionens pressede skadestuer, fremgår det af en ny rapport om etableringen af telefonlinjen. Det kan bidrage til, at de urimeligt lange ventetider på op til 12 timer, som Berlingske har afdækket hen over sommeren, bringes ned på et acceptabelt niveau.
»I bedste fald vil det være en betragtelig del af patienterne, som man ikke behøver at sende på skadestuerne, men i stedet kan visitere til noget andet, f.eks. egen læge eller vagtlæge, eller som helt kan klare sig selv på baggrund af den rådgivning, de har fået over telefonen,« siger koncerndirektør Svend Hartling, Region Hovedstaden til Berlinglske.
Ifølge rapporten fremrykkes telefonen, så den allerede går i luften den 31. januar, og der er reserveret et nummer: 70 113 113, hvor særligt uddannede sygeplejersker vil sidde klar til at hjælpe syge og tilskadekomne.
Sundhedstelefon, 112 eller lægevagt
Det skønnes, at den nye sundhedstelefon vil få omkring 216.000 opkald om året. Forventningen er blandt andet, at omkring halvdelen af alle såkaldte selvhenvendere på skadestuen vil kontakte telefonen i stedet for blot at møde op på skadestuen, som de gør i dag. En væsentlig del, af dem der ringer, ventes også helt at kunne klare sig selv, uden at de overhovedet behøver at møde op på skadestuen eller hos en læge.
I rapporten henvises således til erfaringer med en lignende telefon i Region Skåne, hvor målet er, at 50 pct. af opkaldene henvises til »egenomsorg« på baggrund af den rådgivning, som patienterne får over telefonen.
Med den kommende sundhedstelefon kommer der yderligere et akutnummer for syge ud over de to nuværende, 112 og nummeret til lægevagten, som ligeledes er tiltænkt patienter med pludseligt opstået sygdom. I Region Hovedstaden afviser man dog, at det vil skabe mere forvirring end gavn med endnu et nummer.
Ifølge Svend Hartling bliver sundhedstelefonen, der årligt kommer til at koste 13 mio. kr. at drive, kædet sammen med en større kampagne med blandt andet oplysningsmateriale til samtlige husstande om den rette brug af de forskellige akuttilbud. Men der lægges heller ikke skjul på, at målet på længere sigt er at »integrere« lægevagtens telefonvisitation med sundhedstelefonen. Forventningen er også, at den nye sundhedstelefon vil komme til at håndtere en del - ca. ti pct. - af de ca. 800.000 årlige opkald til lægevagten i Region Hovedstaden.
På kollisionskurs med lægerne
Regionen er dermed på kollisionskurs med de praktiserende læger i hovedstadsområdet, som mener, at den nye sundhedstelefon er en »rigtigt dårlig idé«. Lægerne mener, at det bør være lægevagten frem for sygeplejersker, der håndterer opgaven, mens regionen mener, at det vil blive for dyrt at lade lægerne stå for den.
»Med den ordning, der er lagt op til, vil det blive meget indviklet for borgerne at finde ud af, hvornår de skal tage direkte på skadestuen, hvornår de skal ringe til lægevagten, og hvornår de skal ringe til sundhedstelefonen. Det er også en rigtigt svær opgave at visitere over telefonen, men den er vi uddannet til. Jeg har svært ved at se, hvad sundhedstelefonen kan tilbyde, som lægevagten ikke kan,« siger formanden for de praktiserende læger i Region Hovedstaden, Birgitte Alling Møller.
Ud over sundhedstelefonen har skadestuerne også fået penge til at ansætte flere medarbejdere hér og nu. Meldingen er derfor, at ventetiderne allerede nu skulle være for nedadgående.
En omfattende analyse af problemerne er dog blevet forsinket. Meningen var, at den skulle have været præsenteret på et regionsrådsmøde i denne måned, men analysen ventes nu først at komme på dagsordenen i næste måned.
