Ny støttekoncert rocker for de hjemløse

Et ægtepar arrangerer en støttekoncert for hjemløse, hvor store, danske rocknavne kommer og spiller.

Jesper Binzer er blandt de optrædende ved Rock for Hjemløse. Foto: Claus Fisker - Ritzau Scanpix

Camilla Lindhard, der til dagligt arbejder som ejendomsmægler på Vesterbro, har sammen med sin mand stablet en støttekoncert på benene.

Den går under navnet Rock for Hjemløse og løber af stablen til januar, hvor det er rigtig koldt under den åbne himmel.

Stjernerne, der optræder, spiller nemlig for at samle penge ind til dem, der ikke har tag over hovedet til dagligt.

- Jeg bor selv på Vesterbro, og det gør mig ked af det at se de mange hjemløse. Så jeg tænkte, at jeg måtte gøre noget. Min mand er musiker og kender mange af de største navne i Danmark - og så opstod idéen om en støttekoncert, siger hun.

Hendes mand, Søren Andersen, er musiker og fik hurtigt stablet store, danske navne på benene som Jesper Binzer fra D.A.D, Johan Olsen fra Magtens Korridorer og Søren Sko.

Camilla Lindhards lyst til at gøre noget for netop hjemløs opstod, efter hun havde set DR-programmet 52 dage som hjemløs, hvor en journalist gik undercover som hjemløs.

02:43

Nu har en ejendomsmægler på Vesterbro taget initiativ til en koncert, hvor pengene går ubeskåret til unge mellem 18 og 29 år, der bor på gaden i København. 

Luk video

- Her sad jeg som ejendomsmægler og formidlede hjem til de, som har pengene til det, og så føltes det som om, jeg intet kunne gøre for de, som virkelig ikke har tag over hovedet, siger hun.

Men det kan hun nu med støttekoncerten, der løber af stablen den 5. januar 2019. Hun håber, at det kan blive en årlig begivenhed fremover.

Eksklusiv koncert midt i København

Der er 350 billetter til salg, og prisen er 475 kroner pr. styk. Ægteparret har lokket spillestedet Hotel Cecil i Indre By til at lægge lokaler til.

- Formålet er at skrabe penge sammen til de hjemløse. Så det er som sådan ikke en koncert for de hjemløse, siger hun.

Hun skal diskutere med bestyrelsen, om de også skal invitere nogle af aftenens hovedpersoner, de hjemløse selv, med til støttekoncerten.

Pengene går til initiativet Hellebro, der er et helle for unge hjemløse i København. På Hellebo kan de unge blandt andet kan få gratis mad, bad tøjvask, sundhedsklinik og ikke mindst fred.

Hellebo har åbent i alle hverdage fra 13.00-20.00.

I sidste uge gik hjemløse igennem byen med fakler for at kæmpe imod en omdiskuteret lov. Se mere her: 

03:44

Det er de hjemløses landsorganisation SAND og hjemløseavisen Hus Forbi, der demonstrerer mod det zoneforbud, der skulle modvirke de såkaldte romalejre - men som ifølge arangørerne reelt gør det kriminelt at være hjemløs

Luk video

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret