Mongols er størst i det sydlige Californien, men findes også i både Tyskland, Schweiz og nu også Danmark. Her er det et medlem af den australske afdeling, der poserer. Foto: David Gray - Scanpix

Ny rockergruppe involveret i skudepisoder i hovedstaden

Rockergruppen Mongols MC skal have forbindelse til skyderierne i Ishøj og Hvidovre, der fik politiet til at oprette visitationszoner.

Rockergruppen Mongols er kendt for narkohandel, hvidvask, røverier, afpresning, mord og vold. 

Det har ikke noget med os at gøre. Den, der var involveret, var en bror til et Mongols-medlem.

Ledende medlem af Mongols MC

Den er opstået i det sydvestlige USA som et alternativ til Hells Angels, der nægtede at optage latinoer og andre etniciteter, og er i dag på top 10 over de farligste rockergrupperinger i USA, skriver Ekstra Bladet.

Det er dog ikke længere kun i USA, at motorcykelbanden markerer sig på en dyster måde.

Læs også Her indfører politiet visitationszoner på Vestegnen

Mongols skal have tilknytning til en række af de skudepisoder, der har fundet sted i hovedstaden i den seneste tid. 

Det viser en aktindsigt i baggrunden for de nyoprettede visitationszoner, som Krimicentralen har foretaget. 

Mongols menes at have været indblandet i en skudepisode i Ishøj og en skudepisode i Hvidovre - begge begået den 6. oktober. 

Læs også Skud i Hvidovre: Dét ved vi om de involverede

Her blev et bandemedlem med mulig relation til Mongols kort før midnat skudt i benet på en p-plads bag Hvidovres kommunekontor. 

Straks efter midnat blev der så skudt ud for Ågårde i Ishøj, hvor en bil blev ramt adskillige gange. Køretøjet tilhører et bandemedlem med relationer til Mongols, fremgår det af politiets papirer. 

Læs også Forening: Det er ved at løbe løbsk i rocker- og bandemiljøet

Et ledende medlem af gruppen oplyser til Krimicentralen, at de er ved at etablere sig med et klubhus i Danmark. 

Han bekræfter desuden, at gruppen har været i Danmark de seneste tre måneder, men først nu er blevet officielle medlemmer. 

Han afviser, at rockergruppen har direkte relation til de seneste skyderier.

- Det har ikke noget med os at gøre. Den, der var involveret, var en bror til et Mongols-medlem, lyder forklaringen til Krimicentralen på TV3.