Den meget omstridte 1813-ordning i Region Hovedstaden er blevet meget bedre, end den har været.
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora) i en ny rapport, hvor der dog også bliver præsenteret tiltag, der kan gøre akutordningen endnu bedre.
De lange svartider og tekniske vanskeligheder, der prægede systemet i de første uger, er blevet reduceret.
Men rapporten påpeger, at der fortsat skal arbejdes på at sikre tilstrækkelig bemanding i spidsbelastningsperioder.
Det kan ske ved at skabe økonomiske incitamenter for de ansatte, indføre tilkaldevagter og give bedre muligheder for vagtbytte.
Samtidig kan sagsbehandlingstiden reduceres ved at gøre it-systemet mere brugervenligt.
Regionrådsformanden er tilfreds
Rapporten berører også spørgsmålet om, hvorvidt det er bedst, at det er læger eller sygeplejersker, der skal svare, når en syg borger ringer 1813 for at få hjælp.
Konklusionen er, at man ikke videnskabeligt kan sige, at det ene er bedre end det andet.
Det er regionsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) meget tilfreds med.
Hun håber, at man fremover kan bruge kræfterne på at diskutere forbedringsmuligheder i stedet for faggrupper.
- Spørgsmålet har været en kilde til bekymring hos især en gruppe praktiserende læger. Og det har jeg respekt for. Men jeg mener, at tiden nu er inde til, at vi lægger den del af diskussionen til side, siger hun.
Akuttelefonen 1813 blev indført 1. januar 2014 som en del af det nye, enstrengede akutsystem i Region Hovedstaden.
