Ny promenade med historisk udsigt: Naboer frygter "partyzone"

Københavns Kommune vil etablere en promenade på Nybrogade, hvor man har udsigt til Christiansborg. Men beboerne siger nej.

Mere larm. Mere ballade. Og fest det meste af natten. 

Formanden for Indre By Lokaludvalg, Bent Lohmann, er ikke glad for kommunens planer om at skabe en promenade i Nybrogade ved Frederikholms Kanal.

quote Der er ingenting, der forhindrer, at det her kan udvikle sig til en partyzone af meget dårlig karakter.

Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg

Politikerne på Rådhuset i København vil smide bilerne ud af gaden og skabe plads til en promenade med træer og bænke, så folk kan nyde udsigten med Thorvaldsens Museum og Christiansborg på den anden side af kanalen.

- Det er sådan set okay, hvis der kommer restauranter og et rekreativt område indtil midnat. Men det der nattelivslarm, som der er på Gammel Strand, det har de ikke lyst til at få, siger Bent Lohmann. 

Politikere siger nej til partyzone

I Nybrogade er der cirka tyve historiske ejendomme.

Mange af kældrene og stueetagerne er lejet ud til kontorer og butikker. Men i Indre By Lokaludvalg frygter de, at dem der ejer de attraktive ejendommene i stedet vil leje ud til larmende barer, når først promenaden ligger i gaden.

- Der er ingenting, der forhindrer, at det her kan udvikle sig til en partyzone af meget dårlig karakter, siger Bent Lohmann.

Hos Radikale Venstre på borgerrepræsentationen i København har man ikke nogen intentioner om at gøre gaden til en festligt sted. 

- Vi har ingen tanker om, at det skal udvikle sig til en ny partyzone. Vi har et fælles ansvar for at sikre os, at det ikke udvikler sig sådan. Og derfor kommer der til at være stor fokus på bevillingsstrukturen, og det kommer til at være fokus på i samarbejde med borgerne, hvordan området udvikler sig over tid, siger Mette Annelie Rasmussen, gruppeformand for Radikale Venstre i København.

Kulturborgmester Niko Grünfeld fra Alternativet er formand for Bevillingsnævnet. TV 2 Lorry har forsøgt at få en kommentar fra ham, men han ønskede ikke at udtale sig i den her sag, før han har haft sit første møde med det nye bevillingsnævn. Det første møde er på torsdag. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik