Ny plan skal skaffe kriminelle unge i job.

Et samlet rådhus i København har afsat 66 millioner til at bringe unge i arbejde. Ti millioner skal bruges til at holde kriminelle unge ude af fængslerne. Det erfarer Berlingske Tidende. Siden finanskrisen tog fart i sommer, er ungdomsarbejdsløsheden i Danmark eksploderet.

Ifølge tal fra
undervisningsministeriet mangler der i alt 4.500 praktikpladser
og antallet af 16-24-årige på dagpenge er firedoblet.
Beskæftigelsestilbud til unge var derfor det primære fokus i den
aftale, som politikerne på Københavns Rådhus netop har indgået
til i alt 66 millioner kroner.

Blandt de mest opsigtsvækkende af
projekterne er der afsat ti millioner kroner til at skaffe
kriminelle unge i arbejde. »Allerede mens de sidder i fængsel,
er det vores plan, at jobcentrene skal indlede en
beskæftigelsesplan,« forklarer beskæftigelsesborgmester Jacob
Hougaard (S).

Når bandemedlemmer eller andre kriminelle unge
kommer i fængsel, er det således kommunens hensigt, at de
tidligt i deres afsoning skal have besøg af en jobkonsulent, der
sammen med fangen lægger en plan for, hvordan vedkommende kan
komme i arbejde efter endt afsoning.

»Tallene viser, at hver
fjerde dømte falder tilbage i ny kriminalitet inden for to år,
og det skal vi have rettet op på. Jeg har derfor store
forventninger til projektet,« forklarer Jacob Hougaard, der dog
indrømmer, »at der selvfølgelig er en hård kerne af kriminelle,
som er umulige at få i beskæftigelse.«

»Men bare fordi man har
stjålet en bil, behøver det ikke at betyde, at man ikke kan
komme ud af kriminaliteten,« siger han. Det skriver Berlingske
Tidende. Med forslaget som i snit forventes at koste 185.000
kroner per fange, forventer kommunalpolitikerne at kunne udsluse
50 unge om året til uddannelse eller arbejde.

Praktikpladser
syltes Ud over tilbuddet til unge kriminelle går de mange
millioner til en række forskellige beskæftigelsesprojekter.
Heriblandt omskoling af nyledige og såkaldte jobklubber, der
skal hjælpe nyuddannede unge med at opbygge et netværk og sætte
dem i kontakt med brancher, som de ikke tidligere har
beskæftiget sig med. Et problem løser planen imidlertid ikke.


trods af at et flertal så sent som i sidste måned meddelte, at
de var klar til at oprette 1.000 ekstra praktik- og
arbejdspladser særligt til unge, er det tal i den endelige
aftale skrumpet ind til, at de forpligter sig til at oprette 50
praktikpladser samtidig med at de vil have det private
erhvervsliv til at gøre det samme.

Derudover er der afsat penge
til 200 ekstra stillinger, »som unge har særlig gode muligheder
for at søge«, hvilket i aftalen defineres som
undervisningsassistentstillinger, pædagogmedhjælperjob og
kantinearbejde. Og det skuffer De Radikales medlem af
beskæftigelsesudvalget, Kasper Johansen.

»Jeg skal gerne
indrømme, at der er langt op til det oprindelige mål om 1.000
ekstra stillinger,« siger han. Ifølge beskæftigelsesborgmester
Jacob Hougaard er målet om de 1.000 ekstra stillinger ikke
opgivet. »Men dette er, hvad der har kunnet opnås enighed om på
kort sigt,« forklarer han. Det skriver Berlingske Tidende.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik