Ny plan skal minimere ventetid på køreprøver

Rigspolitiet søsætter en ny plan, der skal minimere den voldsomme ventetid på køreprøver i hovedstadsområdet.

Et af elementerne i den nye plan, som Rigspolitiet nu lægger på bordet, er idéen med at gennemføre køreprøver om lørdagen.

Derudover vil man trække pensionerede køresagkyndige ind - så de kan fungere som vikarer, når eleverne skal op til køreprøve. 

Man trækker på dem, der er gået på pension, og folk fra forsvaret

Målet er at nedbringe ventetiden til køreprøven, så den igen lægger sig på et normalt niveau. 

Det skal ske inden årsskiftet, siger Erik Terp, der er chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. 

- Planen indebærer blandt andet, at der bliver tilført cirka 30 ekstra medarbejdere til området på landsplan. Indtil  ventetiderne er bragt ned.

quote Planen indebærer blandt andet, at der bliver tilført cirka 30 ekstra medarbejdere til området på landsplan. Indtil  ventetiderne er bragt ned.

Erik Terp, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter

Men for at det kan ske, er man altså nødt til at trække på nogle af de prøvesagkyndige, der er gået på pension.

Samtidig er planen at låne ni prøvesagkyndige hos Forsvaret. De skal stå for køreprøver i fire måneder. Indtil der er tyndet godt ud i rækkerne blandt dem, der venter på at komme til køreprøve.

De syttenårige kan få et kort, og det skaber kø

Siden begyndelsen af i år har 17-årige haft mulighed for at tage kørekort. Derefter kan de køre bil sammen med med en erfaren bilist - indtil de fylder 18 år.

Og det er blandt andet den her nye mulighed for de 17-årige, der giver problemer med ventetid.

For den har været med til at skabe de meget lange køer og ventetid for dem, der skal til køreprøve, for at få det eftertragtede kort. 

Der har været eksempler på, at elever måtte tage til Jylland eller til Bornholm for at gå til køreprøve. Så de kunne få deres kørekort. Fordi ventetiden i Hovedstadsområdet var meget lang.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik