Ny moské opføres for penge fra Iran

En ny og op mod 50 millioner kroner dyr stormoské i København skal ikke alene opføres for penge indsamlet blandt danske muslimer.

Moskébyggeriet, som foreningen Ahlul Bait og dens frontfigur, imam Sayyed Mohammad Medhi Khademi, står bag, støttes i vidt omfang også økonomisk fra Iran. Det skriver Kristeligt Dagblad.Det viser et brev, som byggeriets arkitekt har sendt til Københavns Kommune den 11. maj i år. I brevet skriver arkitekt Bijan Eskandani, at der "18. april blev afholdt et møde i Tehran med deltagelse af samtlige sponsorerne bygherren og mig (...)".Hidtil har ingen af kræfterne bag moské-projektet dog oplyst noget om økonomisk støtte fra Iran, når de er blevet spurgt til, hvordan de ville skaffe de 40-50 millioner kroner til moskéen. De har derimod betonet, at pengene skulle samles ind blandt muslimer i Danmark.Men der er altså også tale om penge fra Iran, bekræfter Bijan Eskandani nu. Dog ikke penge fra det iranske styre, forsikrer han.- Overhovedet ikke, siger han og oplyser, at der i stedet er tale om "to-tre rige iranere", som ventes at bidrage med omkring 15 millioner kroner til moskéen.Hvem de rige iranere er, vil han dog ikke at oplyse. Velgørerne ønsker at være anonyme, forklarer Bijan Eskandani.- Men det er blandt andre en rig entreprenør og en meget troende fabrikant, fortæller han og understreger, at disse personer "overhovedet ikke" har nogen tilknytning til det iranske præstestyre.De rige iranere har dog stor indflydelse på projektet, fremgår det tydeligt af arkitektens brev til Københavns Kommune."Efter en del diskussioner (på mødet i Teheran, red.) blev forholdene accepteret af sponsorerne dog under forudsætning af, at der senest 1. september 2010 skal forelægge en byggetilladelse til projektet", står der i skrivelsen.Ifølge Bijan Eskandani var det da også gruppen af rige iranere, der oprindeligt tog initiativ til byggeriet af Danmarks første stormoské med en 24 meter høj, blå kuppel og to 32 meter høje minareter.- Til at begynde med var de de vigtigste, men nu viser det sig, at de slet ikke er så vigtige, siger han.Årsagen er ifølge Bijan Eskandani, at det i løbet af de seneste to-tre måneder har vist sig, at mange danske muslimer gerne vil støtte byggeriet økonomisk.- Så nu har vi opdaget, at vi kan - sandsynligvis ikke kassere de rige iranere - men holde dem i baggrunden, siger han.Fra den iranske ambassade i København har Kristeligt Dagblad modtaget en mail, hvori der står, at moskéer "altid støttes af individer", at moskéer "ikke er noget statsligt", og at "regeringen derfor aldrig betaler for dem".Ifølge Claus Valling Pedersen, lektor i persisk ved Københavns Universitet, kan det desuden godt lade sig gøre at være en rig entreprenør eller fabrikant i Iran uden at have tætte bånd til styret.- Mange af dem, der er virkelig rige, har forbindelse med styret. Men der findes nogle - jeg har ovenikøbet mødt nogle af dem - som bestemt ikke er forbundet med styret - ud over, at de selvfølgelig må gøre nogle ting for at være tålte, forklarer han.Alligevel vækker de nye oplysninger om, at moskébyggeriet støttes økonomisk fra Iran, bekymring hos politikere på både Christiansborg og i Københavns Kommune, hvor et flertal af politikerne i torsdags sagde god for, at der udarbejdes en lokalplan for moskéen.