Ny metro-gangtunnel giver trængsel og lukket elevator

Metroselskabet går nu i gang med at bygge en gangtunnel mellem den eksisterende og den nye metrostation på Kongens Nytorv.

Der kommer til at blive trængsel, når den gamle hovedtrappe ved metroen på Kongens Nytorv bliver nedlagt, og en elevator bliver lukket den første juli.

Det sker, fordi Metroselskabet er i gang med et bygge en gangtunnel, der skal forbinde perronen til de nuværende metrolinjer med den nye perron, hvor Cityringen og Nordhavnsmetroen skal afgå fra. 

Om metrostationen på Kongens Nytorv

Når Cityringen åbner i juli 2019, bliver stationen en af de tre mest besøgt stationer i Danmark.

I dag stiger cirka 24.000 passagerer på metroen på stationen, og i 2025 forventes det at være 90.000.

De mange mennesker, der i fremtiden skal med metroen til og fra stationen gør det nødvendigt at bygge en ny hovedtrappe, der kommer til at ligge i starten af Strøget.

For at gangtunnellen kan blive forbundet med den nye trappe, betyder det, at den ene side af den gamle trappe lukkes. 

De forskellige ændringer gør, at man skal væne sig med tålmodighed på stationen den næste halve års tid.

- Den sidste fase af byggeriet indebærer bl.a., at vi skal forbinde den eksisterende metrostation med den kommende station på Cityringen. Det giver nogle gener for passagererne i en periode, hvor vi er nødt til at ændre på adgangsvejene til metroen, siger Hanne Tærsbøl Schmidt, chef for Kunder og Naboer i Metroselskabet i en pressemeddelelse.

Oversigtskort, der viser den nye udbyggede Metrostation på Kongens Nytorv.
Oversigtskort, der viser den nye udbyggede Metrostation på Kongens Nytorv.
Foto: Metroselskabet

Trængslen skulle gerne bliver mindre igen fra nytår, for der åbner elevatorn igen. Selve gangtunnellen er dog først færdig engang i det første halvår af 2019.

Metroselskabet har lavet en video om ændringerne, som du kan se herunder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik