00:35

Ny Københavnermodel skal styrke integration i skolen

Københavns Kommune har store udfordringer med tosprogede elever, men det skal der nu laves om på. Børnene skal hjælpes mere individuelt og effektivt

Et nyt politisk forslag om at ændre på modtagemodellen for nye elever i de københavnske skoler er blevet vedtaget i kommunens Børne- og Ungdomsudvalg.

Forslaget er stillet af Socialdemokraterne og Venstre og har været over et år undervejs. I udarbejdelsesprocessen fra forvaltningen har udvalget været på studietur til London for at lade sig inspirere af andre integrationsmodeller i skolen.

I København har man allerede en model for nytilkomne børn, som starter deres skolegang i en modtageklasse, men den den nye model adskiller sig fra den oprindelige model på flere forskellige punkter.

- På den ene side samler vi visiteringen til modtageklassen, så vi kan styrke fagligheden der, og på den anden side, skal børnene hurtigere ud i almindelige klasser så de hurtigst muligt bliver integreret, siger Jonas Bjørn Jensen, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Soc.dem.

- Vi skal sikre, at børn af nyankomne flygtninge klarer sig endnu bedre i uddannelsessystemet end de gør i dag. Med den nye modtagemodel fokuserer vi i langt højere grad på det enkelte barn og de evner barnet har frem for at se børnene som en gruppe med de samme behov, siger Pia Allerslev, Børne- og Ungdomsborgmester, Venstre.

Blandt andet skal børnene tilbydes en mere individuel støtte, særligt hvis de ikke har haft et almindeligt skoleforløb i det land, de kommer fra. Den faglige side skal styrkes både inden og under modtageforløbet, så man er sikre på, at børnene får det rette tilbud det rette sted. 

Målet med det hele er dog, at børnene hurtigere, end det er tilfældet i dag, skal udsluses til almindelige folkeskoler, så de ikke sidder fast i en modtageklasse i flere år i træk, og dermed får endnu sværere ved integrationen, når de kommer over i en almindelig folkeskoleklasse.

- I den nye model for modtagerklasser kan vi give børnene hurtig og effektiv indlæring, men samtidig ved vi også, særligt i forhold til de små børn, at jo hurtigere de kommer ud og bliver en del af et almindeligt miljø, desto hurtigere lærer de sproget. Derfor er det afgørende, at de, så snart de er parate til det, kommer ud og får en helt almindelig hverdag, siger Pia Allerslev, Venstre.

- Det har nok været en bjørnetjeneste at holde børnene over længere tid i modtageklasserne. Jeg tror, det har været i bedste mening, men vi vil hellere have, at integrationen sker så hurtigt som muligt, siger Jonas Bjørn Jensen, Soc.dem.

Medarbejderne i og omkring modtageklasserne skal samtidig have et kompetenceløft, således man sikrer, de har den nødvendige og opdaterede viden om dansk som andetsprog blandt børnene.

Efter ønske fra Enhedslisten blev det også tilføjet til forslaget, at der også arbejdes på at tilknytte pædagogisk personale til modtageklasserne, som også behersker elevernes modersmål.

10 ud af udvalgets 11 medlemmer stemte for, mens Dansk Folkeparti som de eneste ikke støttede den nye model.

- Den Københavnske folkeskole har ikke brug for nye udfordringer og opgaver, og det er Dansk Folkepartis klare opfattelse, at Københavns Kommune skal fortsætte som en såkaldt nul-kommune, tilføjer Henrik Svendsen, medlem af Børne- og Ungeudvalget, Dansk Folkeparti, til beslutningen.

Københavns Kommune har i mange år som nul-kommune været fritaget for at modtage flytninge til kommunen, men den tid er slut. Derfor må kommunen også sætte ind på området, for at få styrket integrationen allerede på skoleniveau.

En ny opgørelse viser, at 44,2 procent af københavnske børnehaveklasseelever med ikke-vestlig baggrund har brug for en særlig indsats, og det er problematisk for integrationen. I København er der over 40 procent tosprogede elever på 16 af folkeskolerne, og derfor er indsatsen i modtageklasser mere nødvendig end nogensinde før.

- Når Dansk Folkeparti vælger at stemme nej til den her nye model, så drejer det sig om, at de slet ikke er interesseret i at integrere de her børn i København. De vil hellere lukke øjnene, men det øger risikoen for dårlig integration og parallelsamfund, siger Jonas Bjørn Jensen, Soc.dem.

- Jeg håber og tror på, at den nye modtagemodel vil forbedre de tosprogede børns danskkundskaber og være en stor gevinst i forhold til deres integration i det danske samfund, siger Børne- og Ungdomsborgmester Pia Allerslev, Venstre