Foto: www.tjekdinhud.nu

Ny kampagne sætter fokus på modermærkekræft

Hver uge dør fem danskere af kræft, hvoraf de tre er mænd. I en ny kampagnevideo med et fodboldhold fra Frederiksberg sættes der fokus på sygdommen.

Flest kvinder rammes af modermærkekræft, men fordi mænd er dårligere til at være opmærksomme på symptomerne, dør flere mænd end kvinder.

Derfor er et fodboldhold fra Frederiksberg medvirkende i en ny kampagnevideo, der skal sætte fokus på modermærkekræft hos især mænd.

Det er fodboldklubben FB, der medvirker i videoen med sit herrehold i aldersgruppen +40

 Vi vil gerne opfordre alle, både mænd og kvinder, til at tjekke deres hud regelmæssigt. Det er hverken svært eller tidskrævende, og det er enormt vigtigt, at vi husker hinanden på at få det gjort, siger 

Peter Dalum, Projektchef, Kræftens Bekæmpelse & TrygFondens Solkampagne

I videoen sidder fodboldholdet bestående af en gruppe voksne mænd i et omklædningsrum, hvor den ene af spillerne nøje kigger på sine medspilleres modermærker, der pludselig ændrer sig, som modermærker ofte gør, når de ikke længere er raske.

Kampagnen hedder "Tjek din hud" og skal få danskerne til at blive bedre til at holde øje med mistænkelige modermærker.

- Vi vil gerne opfordre alle, både mænd og kvinder, til at tjekke deres hud regelmæssigt. Det er hverken svært eller tidskrævende, og det er enormt vigtigt, at vi husker hinanden på at få det gjort, siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, som står bag kampagnen.

Tjek din hud nu mand

En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne viser, at kun fire ud af 10 danske mænd tjekker deres hud halvårligt eller oftere for tegn på modermærkekræft. Blandt kvinder er det 54 pct.

Husk at få tjekket dig selv

- Det kan være en fordel, at få en ven eller partner til at hjælpe dig med at tjekke for eksempel hårbunden, for modermærker kan sidde alle steder på din krop. Så kan du jo efterfølgende hjælpe ham eller hende med at tjekke sin hud, siger Lone Skov, der er professor og formand for Dansk Dermatologisk Selskab.

Det kan være en fordel at få en ven eller partner til at hjælpe dig med at tjekke for eksempel hårbunden, for modermærker kan sidde alle steder på din krop.

Lone Skov, Fmd., Dansk Dermatologisk Selskab

Modermærkekræft opstår i både eksisterende og nye modermærker. I en pressemeddelse skriver organisationerne bag den nye kampagne, at der ved udgangen af 2015 var ca. 28.000 danskere, der på et tidspunkt i livet havde fået konstateret modermærkekræft.

Hvert år konstateres cirka 2.250 nye tilfælde, hvoraf ca. 1.050 opstår hos mænd, og 1.200 opstår hos kvinder. På trods af at flere kvinder får sygdommen, er der flere mænd, der dør af den.

Læs også Millionindsamling til Kræftens Bekæmpelse: Se din kommune her

Cirka 285 danskere dør årligt af modermærkekræft – og her er ca. 120 kvinder og ca. 165 mænd. Modermærkekræft rammer både unge og gamle, og det er den hyppigste kræftform blandt danske unge i alderen 15-34 år.

På kampagnesitet www.tjekdinhud.dk kan du se, hvordan du tjekker din hud, og hvad du skal holde øje med, når du tjekker din hud.