Ny kamerabil skal afsløre uromagere ved topmøde

En specialdesignet bil med ni kameraer vil overvåge de klimaaktivister, der forsøger at lave ballade under det kommende klimatopmøde i København. Derudover vil godt 18 såkaldte hollændervogne være udstyret med specialkameraer, der kan registrere eventuelle ballademagere. Det oplyser operationsleder Morgens Lauridsen fra Københavns Politi til Politiken tirsdag.

En af de grupper, der kunne ende på politiets billeder, er
aktivisterne fra Climate Justice Action-netværket i Danmark. På
et møde på Christiania tidligere på sommeren besluttede
aktivisterne fra netværket, at de vil overtage Bella Center
under klimatopmødet. Aktivisterne vil anvende såkaldt
konfrontativ ulydighed, hvilket vil sige, at de aktivt vil
forsøge at presse politiets kæder tilbage.
Ifølge politiet, som blandt andet holder øje med folkene
omkring Climate Justice Action-netværket, er folk herfra
tidligere blevet taget i andre uroligheder. Og derfor inviterer
politiet nu aktivisterne til en række dialogmøder, siger
operationsleder fra Københavns Politi Mogens Lauridsen til
Politiken tirsag.
Under de store uroligheder ved rydningen af Ungdomshuset på
Nørrebro droppede politiet flere sager mod aktivister, som de
mente stod bag uroligheder. Nu frygter flere i aktivistmiljøet,
at politiet med de nye kameraer vil 'redigere i virkeligheden',
som det hedder.
Det vil sige, at politiet kun frigiver de billeder, der viser,
at aktivister bryder loven. Og ikke de billeder, hvor
politibetjente begår overgreb mod aktivisterne. Det siger Stine
Gry Jonassen fra Climate Justice Action. »Jeg er træt af hele
tiden at blive stemplet som ballademager. Og jeg er træt af, at
vi skal registreres i hoved og røv. Vi ved fra tidligere, at
urobetjente selv lægger op til slagsmål, og derfor kunne man
godt frygte, at de ville manipulere med billederne«. Om
aktivisterne vil deltage i politiets dialogmøder, vil Stine Gry
Jonassen ikke svare på.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik