Tidligere på ugen blev seks rumænere ved Retten i Lyngby idømt mellem to år og otte måneder og 3,5 års fængsel i den såkaldte Six-pack sag, hvor de stod bag organiserede indbrud.
Nu er endnu fem rumænere tiltalt for en række lignende indbrud.
Anklagemyndigheden fortæller, at de to sager minder meget om hinanden.
I begge sager er de gået efter elektronik og smykker.
Sagen mod de fem rumænere begynder ved retten i Lyngby d. 14. maj.