Ny by i Frederikssund skal bære væksten

Den får omkring 10.000 nye indbyggere og 4.000 arbejdspladser, hvis det står til Frederikssund.

Borgmester Ole Find Jensen (S) ser dermed lyst på lyst på fremtiden. Det er nemlig målet med den nye by, Vinge, i udkanten af Frederikssund, som i løbet af de kommende år skal vokse op.

- Det er Frederikssunds konkrete udspil til udviklingen, der kommer til at ske over de næste 30 år, siger Ole Find Jensen til Frederiksborg Amts Avis.

Den 13. maj bliver modellen for byen præsenteret i Dansk Arkitektur Center i København, og det følger i slipstrømmen på flere elementer, der i disse år er ved at falde i hak for Frederikssund-egnen.

Borgmesteren nævner en ny fjordforbindelse over Roskilde Fjord og motorvejen til Frederikssund, hvilket er helt centralt for at tiltrække og fastholde både beboere og især virksomheder, der skal drive væksten.

Ole Find Jensen kan ikke helt følge fremtidsforsker Jesper Bo Jensens dystre udsigter, hvor byerne i Nordsjælland kun er befolket af ældre mennesker, og virksomhederne er forsvundet ind til Storkøbenhavn. Han erkender dog, at de nordsjællandske kommuner er nødt til at være aktivt på forkant med udviklingen.

- Den internationale trend, hvor folk flytter til storbyerne slår også igennem her, hvor København har stor vækst. Men det kan efter min mening suppleres af det, der ligger lige udenom. Der er perspektiver i at kombinere de grønne kvaliteter med noget storbyen. Der tror jeg, at vi kan noget, som de ikke helt kan i København, siger Ole Find Jensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik