Ny hjertestarter-app skal redde liv

I dag er det hjertestarterdag over hele landet, hvilket bliver markeret med en ny app, som skal sikre, at flere overlever hjertestop

Flere skal i fremtiden komme tilbage til livet, hvis de får et hjertestop. Derfor bliver der i dag sat fokus på netop det under hjertestarterdagen.

"Når man ringer 112, kan de se, hvor den nærmeste hjertestarter er, så de kan henvise dig til at gå hen og hente den. Eller de kan ringe efter en anden, der kan komme til dig, med en hjertestarter," siger Grethe Thomas, projektchef ved Trygfonden.

Generelt går det meget bedre end tidligere. 4,5 procent af alle hjertestoppatienter var i 2002 i live 30 dage efter deres hjertestop. Men i 2012 var det tal steget til hele 11,7 procent, hvilket er det højest målte siden man begyndte systematisk at registrere hjertestop i Danmark.

Alligevel er det vigtigt stadig at fokusere på det, så det ikke gå i glemmebogen, forklarer Grethe Thomas.

Se hele interviewet med Grethe Thomas i Kont@kt HER.

Du kan også følge os på facebook: www.facebook.com/lorrykontakt

Twitter og Instagram: Lorrykontakt