Ny guide skal få folk til at tage cyklen op over regionens tinder på vej til job

Cyklistforbundet har i samarbejde med Movia og Region Hovedstaden udarbejdet en ruteguide til cykelpendlere, der sender dem på afveje for at træne hjernen.

Medgivet. Tinder - og her mener vi ikke datingappen - er måske så meget sagt.

Alpetoppe eller højfjelde har vi ikke i Region Hovedstaden.

Alligevel er der både højdemeter og udsigtspunkter at sigte efter, hvis man vælger at benytte det gode sommervejr tíl at tage cyklen  på job i stedet for at tage bil eller offentlig transport.

Netop topografien er i fokus i en ny, digital guide til cyklende pendlere. Cyklistforbundet har i samarbejde med Movia og Region Hovedstaden udarbejdet en ruteguide til cykelpendlere, der sender dem på afveje på deres vej til jobbet.

Det er godt for hjernen, frem går det af en pressemeddelese. Man træner nemlig låget, når man navigerer i uvante omgivelser og bryder med den sædvanlige rute, hedder det sig.

- Hovedstadsregionen bliver ikke nævnt, når Danmarks højeste punkter er på skoleskemaet. Men der er masser af bakker og høje, som du kan cykle omkring, hvis du vil se verden fra en ny vinkel. I vores guide kan alle finde ruter og oplevelser i Region Hovedstaden, der er perfekte til skønne afveje og nye udsigter, siger direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.

Guiden er et led i Vi cykler til arbejde-tiltaget, hvor 15.000 pendlere fra 608 virksomheder fra hele regionen er tilmeldt.

På kortet herunder kan du se de syv udvalgte udsigtspunkter, der ligger i nærheden af en cykelrute, og som Cyklistforbundet anbefaler.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik