Ny foredragsserie byder på drinks, unik viden og vild udsigt

Er du til cocktails, udsigt og inspirerende foredrag om sundhedsvidenskab, så er 'Talks på toppen' måske noget for dig.

Er du mere bakterie end menneske? Er cykel til arbejde sundere end at svinge forbi motionscenteret i fritiden? Hvad er personlig medicin?

Det er nogle af de sundhedsvidenskabelige spørgsmål, som nysgerrige danskere snart har mulighed for at få svar på, mens de nyder en cocktail og den flotte udsigt på 15. etage af Mærsk Tårnet.

Den nye foredragsrække "Talks på Toppen" inviterer hver måned inviterer offentligheden inden for til en aften i selskab med topforskere fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet., som vil give et unikt kig ind i aktuel sundhedsforskning.

Få en autograf i pausen

Det første foredrag i rækken sparkes i gang den 22. marts. Her kan du blive klogere på, hvordan du er mere bakterie end menneske. Du består nemlig af billioner af bakterier og vira, og de former, hvem du er.

Kom, og hør professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter og lektor ved Medicinsk Museion Adam Bencard dele ud af deres enorme viden om mennesket som en superorganisme på mikrobernes planet.

Her kan du se mere om foredraget 'Du og dine mikrober er en superorganisme'.

I pausen vil der være mulighed for at få en snak eller en autograf af forskerne, mens der serveres en drink.

Billetprisen for at deltage i et af arrangementerne er 125 kroner (prisen inkluderer en drink).

Du kan se programmet nedenfor, og du kan læse mere om foredragene HER.

Her er programmet

Du og dine mikrober er en superorganisme
Dato: torsdag d. 22. marts kl. 19-21

Cykel til arbejde eller sved i fritiden

Dato: torsdag d. 26. april kl. 19-21

Sundhedsdata og personlig medicin

Dato: mandag d. 28. maj kl. 19-21

Hvordan bliver du gammel?

Dato: Torsdag d. 21. juni kl. 19-21

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik