Ny fødeklinik skaber hjemlig følelse

Hvidovre Hospital slog mandag dørene op for en ny fødeklinik for gravide, der foretrækker hjemlige rammer. Klinikken er en ud af i alt fire i Region Hovedstaden.

Nu kan flere kvinder i Region Hovedstaden føde i hyggelige og hjemlige rammer.

Hvidovre Hospital åbnede mandag den 1. juli en ny fødeklinik med en indretningsstil, der kan minde om ens private hjem.

Fødeklinikken er et tilbud fra hospitalet til alle sunde og raske gravide, som har en ukompliceret graviditet og forventer en ukompliceret fødsel.

Den nye fødeklinik på Hvidovre Hospital bliver en ud af fire fødeklinikker i Region Hovedstaden.

Tilbage i maj åbnede den første klinik på Rigshospitalet. Senere vil der også komme fødeklinikker på Herlev og Hillerød Hospitaler.

- Vi ønsker at skabe trygge og afslappende rammer omkring de gravides fødsel. Hvis man har rolige rammer under en fødsel, så vil fødselshormonet også komme til at flyde bedre, så det bliver en nemmere fødsel, siger kvalitets- og udviklingsjordemoder på Hvidovre Hospital Henriette Hintz.

 
 
Foto: Malene Markussen / Hvidovre Hospital

Første fødsler blev stor succes

Fødeklinikken har lige nu to fødestuer, som blandt andet er indrettet med to brikse i stedet for et traditionelt fødeleje.

Derudover er fødeklinikken indrettet med badekar, spaområde og steder, hvor man kan bevæge og hvile sig. LED-stearinlys i føderummene er med til at gøre klinikken til en mere hjemlig frem for klinisk oplevelse.

Tanken med fødeklinikken er at skabe rolige rammer i en hjemlig atmosfære. Her kan den gravide og hendes partner eller ledsager selv tage ansvar og i højere grad få kontrol over selve fødslen i samarbejde med jordmoderen.

På selve åbningsdage blev der født flere børn på den nye klinik, og de nybagte forældrepar var glade for oplevelsen, lyder det fra hospitalets personale.

- Klinikken er blevet enormt godt modtaget af både jordmødre og af de fødende. Her har de sidstnævnte sagt, at der var en god og afslappende stemning på fødestuen med hyggelig belysning og malerier. Tre ud af de første fire fødsler var vandfødsler, og det er også et godt tegn, siger Henriette Hintz. 

I løbet af sommeren tager fødeklinikken en ny, specialdesignet fødeseng i brug.

Sidst på året åbner Hvidovre Hospital endnu en fødestue og et lille tekøkken, hvor de nybagte forældre selv kan varme lidt mad eller lave en kop kaffe.

Fakta om fødeklinikker i Region Hovedstaden

I Roskilde fik de sidste år deres første gratis fødeklinik, der skal styrke den naturlige fødsel. Den er finansieret af Region Sjælland, og på stedet forventer de mange kommende babyer.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

Collage

playSend eller modtag et virtuelt kram: Overlægen Annette vil sprede glæde i hverdagen

laeger.jpg

Region H: Lægemanglen er knækket - næsten

LCA

Ny behandling på Riget giver blinde synet tilbage

vilde mink

playVilde mink skaber bekymring: Udvalgsformand frygter smitterisiko

Hvidovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere