Ny Eurovision-fadæse: Kørte pirattaxa med Conchita Wurst

De frivillige chauffører kørte ulovligt rundt med deltagere og gæster under Eurovision i København. Det skriver metroxpress.

Projektselskabet, der stod bag Eurovision, havde nemlig ikke fået den nødvendige tilladelse hos Taxinævnet. Dermed var der tale om ulovlig kørsel, fastslår politiassistent Henrik Egelund Hansen fra Københavns Politis Færdselsafdeling:

- Det er ligesom at køre pirattaxa. Hvis vi havde stoppet en af deres chauffører, havde personen fået en bøde på mellem 3.500 og 5.000 kroner, siger han til metroxpress.

En af de frivillige chauffører var 57-årige Birgitte Holm Knudsen, der kørte rundt med den grand prix-vinder Conchita Wurst.

- Der var ufatteligt lidt styr på tingene under Eurovisionen. De tjekkede for eksempel ikke en eneste gang, om jeg overhovedet havde et kørekort, før de satte mig til at transportere gæster rundt i København, siger Birgitte Holm Knudsen til metroxpress.

Det var igår ikke muligt at få en kommentar fra Projektselskabet, der benyttede sig af cirka 1.000 frivillige i forbindelse med Eurovision.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik