Ny direktør til By & Havn: Så mange har søgt jobbet

I april kunne By & Havn melde ud, at Jens Kramer efter 11 år stopper som direktør i selskabet. Nu er de sidste ansøgninger kommet ind.

Hvis du drømmer om at være én af dem, der bestemmer allermest, når det kommer til udviklingen af København, så er du lidt for sent ude.

Ansøgningsfristen til stillingen som direktør i udviklingsfirmaet By & Havn udløb nemlig i dag onsdag.

I en mail til TV 2 Lorry fortæller By & Havn, at der til stillingen som direktør i firmaet er kommet 22 ansøgere.

Det bliver altså én af de ansøgere, der kommer til at løfte arven efter Jens Kramer, der har været direktør i firmaet siden stiftelsen.

Udviklingsselskabet By og Havn blev stiftet i 2007 med det formål først og fremmest at udvikle områderne i Ørestad og Københavns Havn. I dag ejer Københavns kommune 95 procent af selskabet, mens staten ejer de sidste fem.

Lige nu arbejder By & Havn med projekter i Arenakvarteret rundt om Royal Arena i Ørestaden.

Desuden har de projekter i både Syd- og Nordhavnen. Selskabet ejer nemlig en lang række arealer i både Ørestaden, nordhavnen, Lynetten og Sydhavnen.

By & Havn opstod som en del af Københavns Havn, da man skulle finansiere dele af de første metrolinjer ved salg af store grundarealer på Amager.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik