Ny dansk robot skal skåne forskere fra betændte hænder

To forskere fra IT Universitetet satser stort på pipette-robot.

Det er muligvis ikke noget, der synes hårdt, men det kan faktisk være ganske opslidende hver dag at suge væske op i en pipette for derefter at dryppe den videre - igen og igen og igen og igen og igen. 

Ansatte på laboratorier risikerer at anskaffe sig en såkaldt pipetteringsskade, men det skal en ny, dansk opfindelse lave om på. 

Den københavnske virksomhed Flow Robotics har nemlig udviklet en robot, der kan klare opgaven helt selv. 

- Et stort antal laboranter bliver hvert år langtidssygemeldt på grund af håndholdt pipettering, der slider hårdt på hænder, håndled og arme. Derfor er vi meget stolte af at kunne tilbyde et alternativ til den opslidende hånd-pipettering, siger administrerende direktør i Flow Robotics A/S Kasper Støy i en pressemeddelelse. 

Han er professor på IT Universitetet i København, hvor han sammen med kollegaen Andres Faina har sat sig for at skabe en automatiseringsløsning til de mange små og forskellige pipetteringsopgaver, som de eksisterende fuldautomatiserende laboratorierobotter ikke er egnet til.

Robotten bruger samme teknologi, som man kender fra 3D printere. Og så kan den styres via en smartphone. 

Flow Robotics A/S blev grundlagt i december 2015 af professor og Universal Robot-medstifter Kasper Støy og adjunkt Andres Faiña, oprindeligt fra University of A Coruña i Spanien. Begge er ansat på IT-Universitetet i København. I Flow Robotics bestyrelse sidder blandt andet Thomas Nagy, tidligere Executive Vice President for Novozymes og Niels Bo Theilgaard, tidligere IT direktør for Bang & Olufsen.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik