Ny cykelsti skal gå lige gennem belastet Nørrebro-ghetto

Mjølnerparken skal åbnes op - og det skal ske med en gang- og cykelsti, kaldet Nordvestpassagen, der går lige igennem det berygtede boligområde.

For den nette sum af 76,6 millioner kroner bliver der etableret en gang- og cykelrute tværs igennem Mjølnerparken.

Det står klart, efter budgetpartierne i Københavns Kommune onsdag afsluttede forhandlingerne i sagen om overskydende penge fra kommunens sidste budgetår. 

Her blev finansieringer for over en milliard kroner aftalt, som dækker over alt fra skoler, børneinstitutioner og et generelt løft for Nørrebro.

Her blev der også postet penge i nye gang- og cykelstier på ydre Nørrebro.

Den største af de i alt tre nye ruter bærer navnet Nordvestpassagen og skal løbe lige igennem Mjølnerparken.

Efter idé af Berlingske
Efter idé af Berlingske
Foto: Christophe Kolbeck/TV 2 Lorry

Formålet med rutelægningen er, at det uroplagede og berygtede område ved Mjølnerparken bliver åbnet mere op mod omverdenen, mens den samtidig skal skabe trafik til den kommende handelsgade, hvor planen er, at butikslivet skal spire. 

Det ultimative mål er at fjerne området fra ghettolisten og skabe en større sammenhængskraft mellem Mjølnerparken og resten af Nørrebro. 

- Den er en meget integreret del af at åbne mod byen. Nordvestpassagen vil både være med til at skabe tryghed i området, fordi der kommer mere liv, men også skabe et kundegrundlag for de butikker, der kommer, sagde Jan Hyttel, der er formand for Bo-Vita, til Berlingske tidligere på måneden. 

Foruden Nordvestpassagen, er der også planer om en fremtidig ruteføring kaldet Nørrebroruten og Fasanvejsruten, der ligeledes går gennem eller omkring Mjølnerparken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik