Foto: TV2/Lorry

Ny ambulanceaftale i Region Sjælland

Falck skal stå for ambulancedriften i ny aftale med Region Sjælland, skriver P4 København.

Det er den første del af en ny ambulanceaftale i Region Sjælland, som nu er faldet på plads.

Aftalen betyder, at det fremover er Falck, der skal køre i Roskilde, Lejre, Greve, Køge og Solrød.

Kontrakten for ambulancetjeneste træder i kraft den 1. februar næste år og løber de næste otte år.

Tre andre områder i Region Sjællands ambulanceudbud er fortsat til forhandling.

Forretningsudvalget forventer en beslutning i januar næste år.