Nu slipper du ikke for at betale: Nyt tiltag på Roskilde Festival rammer alle bilister

Det koster nu penge at parkere på alle parkeringspladser ved Roskilde Festival.

Der er nye parkeringsregler på Roskilde Festival. Foto: Jens Dige / Ritzau Scanpix

Bilister kan ikke længere parkere gratis, når de transporterer sig til og fra Roskilde Festival.

Tidligere kostede det kun, hvis bilister parkerede tæt på festivalpladsen. Omvendt kunne man stille bilen uden at betale, hvis man parkerede på de fjerneste pladser.

Forud for årets festival er reglerne dog blevet ændret, således at det nu koster at parkere, ligegyldigt hvor du stiller bilen. 

Det oplyser Roskilde Festival til TV 2 Lorry.

Kør sammen

Ændringen til betalingsparkering handler om, at festivalen gerne vil have flere til at tage den kollektive transport, lyder forklaringen.

“I sammenhæng med dette udvides samarbejdet med DSB, så der er kommet direkte tog mellem KBH-Roskilde Festivalplads og et stationsområde på festivalen, der kan håndtere de mange gæster. Der er også øget samarbejde om bustransport til og fra festivalen,” lyder det fra festivalens presseafdeling.

På Roskilde Festivals hjemmeside kan man læse, at festivalen “anbefaler på det kraftigste at benytte sig af kollektiv transport og opfordrer alle bilister til samkørsel,” og henviser i den forbindele til samkørselstjenesten GoMore. 

Hvis du kører GoMore, sparer du således 95 kroner på parkeringen, oplyser GoMore til TV 2 Lorry.

Parkering på Roskilde Festival

Parkeringsområderne findes i East og West og er åbne fra fredag den 28. juni klokken 16.00 til søndag den 7. juli klokken 14.00. 

 

Du kan vælge at betale for en hel uge eller bare én enkelt dag. Endagsparkering åbner i West søndag den 30. juni klokken 08.00 og lukker søndag den 7. juli klokken 14.00. Du betaler fra 08.00 til 08.00.

 

Prisoversigt:

 

Bil

West én dag: 175 kr. + afgift

West og East hele ugen: 175-475 kr. + afgift


Bil + trailer

West én dag: 350 kr. + afgift

West og East hele ugen: 350-950 kr. + afgift

 

Yderligere info her.

 

Kilde: Roskilde Festival

Transport til Roskilde Festival

Bus

Flixbus tilbyder transport fra adskillige destinationer til Roskilde Festival. Fra Aalborg, Aarhus og Randers kan du endda køre hele vejen til Entrance East.

 

Der er indsat busser mellem Roskilde Station, Østergade og indgang East. Busserne kører døgnet rundt mellem lørdag 29. juni og søndag 7. juli kl. 15.00. Enkeltbillet: 25 kr.

Busserne mellem Roskilde Station, Østergade og indgang West kører fra lørdag 29. juni kl. 07.00 til 13.00 og igen fra lørdag 6. juli fra kl. 10.00 og til søndag 7. juli kl. 14.00.

 

Tog

Vi har vores egen togstation på Camping West. Der kører tog mellem Roskilde Station (Spor 7) og Roskilde Festival togstation hver dag. Togene kører hver halve time, og rejsetiden er ca. 3 minutter.

 

 

Kilde: Roskilde Festival

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik