Nu skal valgplakaterne ned: Men politikere efterlader strips

Foto: TV 2 Lorry

Det er et problem, at politikerne ikke tager stripsene ned, når de hiver deres valgplakater ned fra lygtepæle og broer.

Måske du allerede har lagt mærke til dem: De små plastik-strips, der sidder rundt om lygtepæle, på broer og i træerne.

Men vi kan desværre se, at der er nogle, der bare flår plakater ned og lader papirrester, plastrester og strips sidde. Det, synes jeg, er dårlig stil.

Bent Roldgaard, SF i Hvidovre

Deres tidligere formål har været at holde de tusindvis af valgplakater, som landet er blevet plastret til med i forbindelse med kommunalvalget den 21. november.

Men nu, hvor valget er slut, og plakaterne skal tages ned, så glemmer mange politikere de små plastikstrips. I Københavns Kommune betyder det, at Teknik- og Miljøforvaltningen må bruges ressourcer på at støvsuge byen for strips for skatteborgernes penge. 

- Det er et problem forstået på den måde, at det ikke ser kønt ud.  Derudover har træerne ikke godt af over tid, at der sidder strips på dem, siger enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen i København, Jakob Hjuler Tamsmark.

05:50

Langt de fleste valgplakater bliver nu om dage hængt op med plastikstrips, som de her. Det er hurtigt og smart - bare ikke efter valget. For selv om mange plakater er pillet ned, så hænger strips'ne tilbage i lygtepæle og træer i tusindvis. Og det skaber vrede hos borgerne, der kalder deres politikere for bysvin.

Luk video

Læs også Valgplakaterne skal ned: Sådan er reglerne

- Så vi vil have dem ned for at holde byen ren og pæn, men også for at passe på vores by og vores træer - det, som alle københavnere kan lide at kigge på i hverdagen, siger han.

Strips er en forholdsvis ny problematik, da man først ved de seneste valg er begyndt at bruge dem til at hænge plakater op med. 

Her ses en valgplakat, der stadig hænger i Københavns træer. Foto: TV 2 Lorry

Fjern dem på partiernes regning

For valgplakater lyder reglerne, at de skal pilles ned senest otte dage efter valget. I år betyder det, at de ikke må kunne ses i bybilledet efter midnat onsdag. Hænger de der stadig, sendes der en regning til partiet eller kandidaten på 170 kroner.

Det er Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for at pille stripsene ned, hvis ikke partierne gør det. Foto: TV 2 Lorry

Men det samme kan man ikke gøre med strips, da der ikke er noget, der indikerer, hvem de tilhører. Derfor må de fjernes for skatteborgernes regning. Og det er en skændsel, mener en borger, som TV2 Lorry møder på gaden.

- Det bør være partiernes ansvar. Man må sende regningen til dem. Der har også været et forslag om at mærke stripsene, så man kan se, hvilket parti der har hængt dem op, siger borgeren.

SF'er hjælper kollegaer

I Hvidovre hjælper partierne hinanden med at pille stripsene ned fra lygtepælene.

En af dem, der efterlader byen ren, er Bent Roldgaard, som er medlem af SF's bestyrelse i Hvidovre. 

Læs også Børn på jagt efter plastik i havet: Der var "bid" hver gang

- Når vi er ude, så klipper vi alt det ned, der er i de lygtepæle, vi er i - også selvom det ikke er vores eget. Det, synes vi, er god stil. Det ved vi, at nogle af de andre partier, også gør. Men vi kan desværre se, at der er nogle, der bare flår plakater ned og lader papirrester, plastrester og strips sidde. Det, synes jeg, er dårlig stil, siger han.

Det er københavneren Henrik Kjems-Nielsen, som TV 2 Lorry talte med på gaden, enig i.

- Når man tager plakater ned, så må man også tage de strips, der hænger tilbage. Der må være en form for fællesskab partierne i mellem, så man sørger for at få ryddet op efter sig selv. Det er et dårligt indtryk, man giver til borgerne. Jeg synes ikke, det er i orden, at jeg skal betale for at få dem ned, siger han. 

Læs også Drikkevand skal undersøges for mikroplast

Sådan så det ud på Langebro, en dag inden valgplakater og strips skal være væk. Foto: TV 2 Lorry