Nu løfter politiet sløret for storstilet politiaktion i Hillerød

Nordsjællands Politi efterforsker fortsat sagen.

Nordsjællands Politi var søndag eftermiddag talstærkt til stede ved en beboelsesejendom på Slangerupgade i Hillerød.

Her udspillede sig en større politiaktion, og kampklædte politibetjente med maskinpistoler kunne på private videoptagelser ses trænge i en kælderlejlighed i ejendommen.

Nordsjællands Politi var eftermiddagen ignennem yderst sparsomme med oplysninger om, hvad der var årsag til aktionen.

Men sent søndag eftermiddag kort før klokken 17 oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse, at det var en anmeldelse om skudhuller, der udløste aktionen.

Ingen anholdte 

Politiet fik klokken 10:33 i formiddags en anmeldelse om fund skudhuller gennem flere døre og i en mur i beboelsesejendommen.

I forbindelse med sagen afspærrede politiet søndag området omkring ejendommen, ligesom man har foretaget ransagninger i et forsøg på at finde skydevåbnet.

- Den indledende undersøgelse på stedet bekræftede, at der var tale om skudhuller efter et pt. ukendt våben. Der blev derefter foretaget eftersøgning af en mulig gerningsmand til skyderiet og ransagning efter det anvendte skydevåben samt efter yderligere spor, udtaler vagtchef Dan Houtved fra Nordsjællands Politi i pressemeddelelsen.

Sent søndag eftermiddag har man endnu ikke anholdt nogen i forbindelse med skyderiet.

Vagtchefen fortæller til Ritzau, at skuddene ikke er nye, men kan være op til to uger gamle.

- De er formentlig blevet affyret fra et vindue eller en dør i beboelsesejendommen mod en selvstændig bygning, hvor der er vaskerum eller lignende, siger vagtchef Dan Houtved.

 

Aktionen blev afsluttet kl. 16:35.​

 
 
Foto: Privatfoto
 
 
Foto: Privatfoto
 
 
Foto: Privatfoto

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik