Nu kommer fremtidens internet til endnu flere borgere

TDC tilbyder 2.500 bredbåndskunder gratis tilslutning til fibernettet. Tilbuddet gælder ikke kun deres egne kunder.

Internettet er i den grad blevet allemandseje, og en lynhurtig bredbåndsforbindelse er efter hånden et must.  Fibernet er en betegnelse for den teknologi, der leverer data gennem et optisk kabel, og det er meget, meget hurtigt.

Bredbåndsløsningen bliver i disse år bredt ud flere og flere steder i landet, hvor de erstatter de gamle kobberledninger, der gik i telefonstikket og begrænsede internethastighederne.

- Fibernet er fremtidens bredbånd, og vi vil gerne bidrage til det digitale Danmark ved at etablere højhastighedsforbindelser til glæde for borgere og virksomheder, siger Henrik Gjerulff Jensen, der underdirektør i TDC.

Nu får 2.500 kunder i Roskilde og Vanløse mulighed for at tilslutte sig fibernettet, og det bliver ikke kun for TDC-kunder. Det eneste, de skal gøre, er at købe et bredbånds- eller TV-abonnement hos en udbyder efter eget valg.

Borgmester Joy Mogensen fik lov at føre gravkoen til fibernettet.
Borgmester Joy Mogensen fik lov at føre gravkoen til fibernettet.
Foto: TDC

- I de områder, hvor vi ruller ud, er bredbåndsmulighederne præget af forbindelser på kobbernetværket, hvor de tilgængelige hastigheder er begrænsede. Vi oplever en massiv stigning i efterspørgslen efter højhastighedsbredbånd, og med en fibertilslutning opnår man den bedst mulige fremtidssikring af internetforbindelsen, siger Henrik Gjerulff Jensen.

Glæde i Roskilde

Til at starte med var det egentligt kun 1.000 borgere i Roskilde, der ville få muligheden for at tilslutte sig fibernettet, men det tal bliver nu opjusteret til 1.800. I løbet af 2019 vil udrulningen omfatte 5.000 personer i og omkring Roskilde.

- I dag er en stabil og hurtig internetforbindelse blevet et nødvendigt inventar i en dansk husstand. Det modsatte gør det svært at drive virksomhed, begrænser muligheden for at arbejde hjemmefra og udfordrer moderne familier, der bruger nettet meget til at streame, game, foretage indkøb. Derfor er den her investering i bedre bredbånd med til at fremtidssikre områder i Roskilde, siger Joy Mogensen, der er borgmester i Roskilde Kommune.

TDC selv siger, at fibernet på nuværende tidspunkt kan muliggøre downloadhastigheder på op til 1.000 Mbit/s – hastigheder der kan blive endnu højere i fremtiden.

I Vanløse kan 700 borgere og virksomheder se frem til en lynhurtig forbindelse. På tdcfiber.dk kan borgere finde information om, hvor udrulningen af fibernet foregår, og hvilke adresser der er omfattet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik