Foto: TV 2 Lorry

Foto: TV2/Lorry

1 af 2

Nu kommer der penge retur fra skat

17 milliarder er på vej tilbage til danskernes lommer - Gentofteborgerne får mest - se hvad I får I DIN kommune.

3,3 millioner borgere får 17,7 milliarder kroner tilbage i skat, når Skat i næste uge udbetaler overskydende skat til borgerne.

Pengene står klar på borgernes konto 7. april, med mindre den overskydende skat overstiger 100.000 kroner, eller man har gæld til det offentlige.

Det oplyser Skat i en pressemeddelelse.

- I år udbetaler vi over 17,7 milliarder kroner. Det svarer i gennemsnit til 5393 kroner til hver af de 3,3 millioner borgere, der har betalt for meget i skat i løbet af året.

- Selv om det er dejligt at få penge tilbage, så er det jo udtryk for, at man har betalt for meget i skat i løbet af året. Derfor er det vigtigt, at man sikrer sig, at ens forskudsopgørelse stemmer, siger Richard Hanlov, der er underdirektør i Skat.

Mens borgerne i Gentofte i gennemsnit får mest udbetalt, får borgerne på Bornholm gennemsnitligt mindst udbetalt. Skat har udarbejdet en fortegnelse over, hvilke kommuner der får mest og mindst, og du kan også se, hvor mange borgere, der skal have penge retur.

Se den her

Har man gæld til det offentlige, vil den overskydende skat automatisk blive brugt som afdrag på gælden. Det sker for 328.386 borgere, der skylder eksempelvis licens, skat, underholdsbidrag, boligstøtte, parkeringsbøde og andet.