Nu kommer der nye vejskilte: Men kan du gætte, hvad de betyder?

I starten af oktober træder nye regler for færdselsskilte i kraft. Skiltene får også betydning for TV 2 Lorrys sendeområde.

Skilte, skilte og atter skilte.

Du ser masser af færdselsskilte på din vej, hvad enten du bor i Halsnæs, København eller Stevns.

Nu træder en 20 nye skilte i kraft i Danmark, som du ikke har set før.

Vejdirektoratet indfører nemlig 20 nye skilte, symboler og afmærkninger på de danske gader og veje for at imødekomme eksempelvis nye typer vejbaner og letbaner.

I en pressemeddelelse skriver Vejdirektoratet, at der er blevet lavet en revision af de danske færdselsskilte, og at transport- og bygningsministeren Hans Christian Schmidt (V) nu har godkendt den endelige bekendtgørelse.

- Ændringerne afspejler, hvordan trafikken og gadebilledet ændrer sig. Der er kommet nye vejtyper og nye regler for parkering. En del kommuner satser meget på cykeltrafikken. I Aarhus er der fuld gang i letbanebyggerier. De nye skilte vil hjælpe trafikanterne til at handle mest hensigtsmæssigt i de situationer, de kommer i, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Per Antvorskov i pressemeddelelsen.

De nye skilte skal blandt andet hjælpe bilister med at gennemskue parkeringsregler, gøre metro- og togstationer mere synlige og give cyklister bedre betingelser.

Kan du gætte betydningen af de nye skilte?

Tag TV 2s quiz ved at trykke her, og prøv dig frem med syv af de nye skilte.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik