Nu meget mere medvind på cykelstierne

Flere pendlere får medvind på cykelturen når nettet af supercykelstier nu bliver udvidet med nye ruter på sammenlagt 115 km.

 

Tirsdag indviede flere af hovedstadsområdets borgmestre, en regionsformand og adskillige cykel-entusiaster fem nye supercykelstier.

Hver tredje pendlertur i Region Hovedstaden foregår i dag på cykel, og cykelpendlerne vil med stor sandsynlighed blive flere, når det nu bliver en hel del lettere for folk  i Region Hovedstaden at tage cyklen på arbejde.

- Det er let at tage cyklen på arbejde, eller bruge den i sin fritid, fordi cykelnettet nu hænger sammen. Der er også skiltet på en måde, så man nemt kan finde rundt og der er god asfalt, siger Sophie Hæstorp Andersen, formand for Region Hovedstaden, Soc.dem., til TV2 Lorry.

Sophie Hæstorp Andersen og Klaus Bondam afprøver en af cykelpumperne på de ny-indviede supercykelstier
Sophie Hæstorp Andersen og Klaus Bondam afprøver en af cykelpumperne på de ny-indviede supercykelstier
Foto: Stine Sylvestersen / TV 2 Lorry

Der er tale om fem nye supercykelstier på i alt 115 kilometer. Her vil cyklisterne blandt andet blive mødt af nye og bredere cykelstier, bedre belægning, tidligt grønt lys ved udvalgte kryds og cykelpumper til slatne dæk.

Sammen med de tre supercykelstier der allerede findes, bliver det nu meget nemmere at cykle på kryds og tværs i vores område.

- Ligesom vi har S-togsnettet, har vi nu også et net af cykelstier der hænger naturligt sammen med resten af den kollektive og bæredygtige trafik, siger en tilfreds Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet, til TV2 Lorry.

En cykel larmer ikke og bruger nul benzin

Sophie Hæstorp Andersen holdt tale i anledning af indvielsen ved Rudersdal Rådhus. Hun mindede tilhørerne om Poul Køllers gode gamle cykel-sang "Jeg er så glad for min cykel" som hun tit hørte i sin barndom og ungdom, og fremhævede at man bliver "sund og glad af at cykle".

Hun lagde også vægt på at Region Hovedstaden med de nye supercykelstier går foran med et godt eksempel:

-Vi er et forbillede for resten af Danmark, fordi vi er gået sammen her i Hovedstadsområdet om at forbedre forholdene for cyklisterne.

Supercykelstierne er et samarbejde mellem 23 kommuner, Vejdirektoratet og Region Hovedstaden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik