Nu kommer der flere lærlinge på metro-byggeriet

Mens Metroselskabet ikke har fået opfyldt egne og politikernes ambitioner om at få lærlinge med på arbejdet med at anlægge Cityringen, bliver der garanti for praktikpladser, når man går i gang med at anlægge Nordhavnsmetroen. Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Forskellen er, at lærepladserne på Cityringen skal skaffes ved frivillighed, mens der er hårde kontante krav til entreprenørerne på Nordhavnsmetroen.

Der er således udsigt til 28 årsværk lærlinge på Nordhavnsmetroen, mens der i øjeblikket er fra 14 til 19 lærlinge på de langt mere omfattende metroarbejdspladser på Cityringen.

Det oplyser Metroselskabets HR-chef Peder Mandrup Knudsen.

- Da Cityringen blev udbudt var der ikke fokus på at få lærepladser ved de store infrastrukturprojekter, og derfor blev det ikke indarbejdet som et krav ved udbuddet. Nu er der en forventning i samfundet om, at entreprenørerne ved de store projekter skal være med til at uddanne, og derfor er der indarbejdet krav om lærepladser udbud og kontrakter ved Nordhavnsmetroen, oplyser han.

Tre af fire kontrakter på Nordhavnsmetroen er faldet på plads. Et konsortium bestående af de tyske storentreprenører Hochtief og Züblin skal anlægge den godt to km lange dobbelttunnel og metrostationen under Nordhavn Station, mens kontrakten med at levere de tekniske installationer er vundet af italienske Ansaldo.

Det er de tre kontrakter under ét, hvor der er krav om 28 lærlingeårsværk. Entreprenørerne skal udarbejde en plan for, hvordan man har tænkt sig at opfylde kravet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik