Nu kan du kan bo i rækkehuse af affald

Byggeaffald får nyt liv i nye, moderne rækkehuse i Ørestaden.

Genbrugsbeton til råhuset, genanvendte termoruder til facadepartierne og facadebeklædning og gulve af frasorterede planker fra en gulv-fabrikant.

Det skulle have været affald, men nu er det i stedet blevet til helt nye rækkehuse.

Byggeriet er ikke kun bæredygtigt, fordi mange af materialerne er genbrug.

Det meste strøm skal komme fra solceller, og varmen i radiatorerne og det varme vand fra luft til vand-varmepumper, som omdanner den energi, der er i varmen i luften udenfor, til varme indenfor.

Det betyder, at rækkehusene kommer til at rækkehusene samlet set kommer til at udlede ned til 80 procent mindre CO2 i forhold til mere konventionelle boliger. 

Sådan kommer de nye bæredygtige genbrugsrækkehuse på Asgers Jorns Allé til at se ud. De har fået navnet Upcycle Studios.
Sådan kommer de nye bæredygtige genbrugsrækkehuse på Asgers Jorns Allé til at se ud. De har fået navnet Upcycle Studios.
Foto: Visualisering af Lendager Group

Robin Feddern, som er administrerende direktør i Arkitektgruppen, der er en af bygherrerne, er begejstret over at være en del af det bæredygtige projekt:

- Spørgsmålet i byggebranchen har jo været, hvordan vi reelt kan bruge al den viden, vi efterhånden har om genanvendelighed og bæredygtighed. Hvordan kan vi konvertere det til levende byggeprojekter, som mennesker kan bo i, og som også er økonomisk bæredygtige, siger han i en pressemeddelelse.

Og han mener, rækkehusene, der har fået navnet Upcycle Studios, giver en del af svaret:

- Her får vi nye boliger, der er ekstremt bæredygtige, men samtidig ikke går på kompromis med hverken æstetik, funktionalitet eller kvalitet.

Bygherren regner med, at de bæredygtige rækkehuse er klar til at modtage sine første beboere i oktober 2018. 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik