DM i stegt flæsk: Hvor hurtigt kan du spise 1 kilo?

Er du god til at skovle de stegte grisseskiver ned en hulens fart? Og har du plads til et helt kilo? Så er dette DM lige noget for dig.

Drømmer du om at vælte dig i massive mængder af stegt flæsk og tyk, grønspættet persillesovs? Sådan virkelig vælte dig, så det hele er smurt ind i ansigt, krop og hår? 

Og kan du også gøre det på tid? 

Så læs videre. 

Guldkroen i København indkalder nemlig alle ædedolke med hang til stegt flæsk til det uofficielle danmarksmesterskab i steget-flæsk-spisning. 

- Vi har mange mænd som kommer og kæmper imod hinanden. Nu kan de komme og kæmpe mod professionelle, siger ejer af Guldkroen, kokken Umut Sakarya til TV 2 Lorry. 

Guldkroen har før lavet tartelet- og pandekage-spisnings-konkurrencer, men nu det er altså Danmarks nationalret, der skal kæmpes med. 

quote Vi har mange mænd som kommer og kæmper imod hinanden. Nu kan de komme og kæmpe mod professionelle.

Umut Sakarya 

- Vi laver et langbord, hvor der kan sidde 15 deltagere på hver side. Og så skal de spise et kilo på tid. Den hurtigste vinder titlen. 

- Det plejer at se rigtig sjovt ud. Deltagerne er smurt helt ind i mad. De ligner små babyer. 

Konkurrencen blev udskrevet i dag, onsdag, og allerede nu har 11 deltagere meldt sig. 

- Der er mange, som følger os, og som sidder klar, når vi laver konkurrencer. Og de har spurgt efter denne her, fortæller kokken, der selv skal være dommer. 

Danmarksmesterskaberne finder sted den 8. juli kl. 17:30. Læs mere her. 

Umut Sakaryas gode råd til kommende deltagere

- Man skal ikke sulte sig op til. Man skal faktisk spise rigtig meget. Og mange gange hver dag. 

- Det er altid pumpede fitnessfolk der vinder, fordi de allerede er vant til at spise meget hver dag. 

- Og så skal man lægge en taktik. Man skal skovle ind de første 20 minutter. For der kan kroppen ikke nå at registrere, at den er mæt. Så det er der, der skal kæmpes.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik