Nu kan du bestige Amager Bakke

Lørdag bliver Amager Bakke for første gang åbnet op for offentligheden. Skibakken og klatrevæggen er endnu ikke på plads, men det er udsigten.

Det er Københavns flotteste udsigt. Sådan lyder det prompte fra driftschefen for det rekreative område på Amager Bakke, Christian Ingels. Det er hans fætter, Bjarke Ingels, der har tegnet det 85 meter høje "bjerg".

- Jeg er super stolt af at være med til at få Københavns nye varetegn til at spille ordentligt. Jeg er stolt af, at jeg er med til at få bragt løbere, klatrere og skiløbere sammen, siger han.

Lørdag den 16. september klokken 11-18 åbner Amager Bakke for første gang op for offentligheden, hvor de forventer, at der kommer mindst 3.000 besøgende. Nogen af dem kan få lov at gå helt op på toppen af bakken, og der er gratisaktiviteter for alle.

- OL-deltager i skiløb Sophie Fjellvang-Sølling kommer forbi og laver opvarmnings- og skitræningsøvelser for familien. L.I.G.A vil spille, og vi kommer til at have nogle stande, der viser lidt om arkitekturen og skiunderlaget, fortæller Christian Ingels.

Forbrændingsanlægget fungerer nu

Selve Amager Bakke ligner stadig mest af alt en byggeplads, men lige nedenunder taget fungerer forbrændingsanlægget efterhånden, som det skal. De sidste to måneder har det produceret varme til Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby, og inden for den næste uges tid regner man med, at anlægget også kan levere strøm til hele Danmark.

- Forbrændingsanlægget begynder at køre rigtig fint. Det har været en hård sommer med mange udfald, men det er vi heldigvis ovre nu, og anlægget kører tilfredsstillende, fortæller Søren Haubenreisser Knudsen, der er energichef hos Amager Bakke.

Skibakken, en 85 meter høj klatrevæg og et vandreområde har dog længere udsigter. De forventes først at stå færdige i efteråret 2018.

Få en rundvisning på Amager Bakke, som det ser ud i dag, i videoen øverst.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik