Foto: Emil Enemark Sørensen - TV 2 Lorry

Kaos-rundkørsel koster samfundet dyrt: Så billigt kan den udvides

Rundkørslen i Kregme betyder for mange bilister lange køer og ekstra køretid. Nu viser en rapport, at problemet kan løses for et minimalt beløb.

For rigtig mange billister i Halsnæs Kommune har den lille rundkørsel i byen Kregme bidraget til ekstra lang køretid.

Op mod 20.000 billister kører dagligt en tur i rundkørslen, der ligger på strækningen mellem Frederiksværk og Hillerød. 

Det har en kæmpe betydning. Man skal jo huske på, at der er helt op til syv kilometers kø dagligt.

Steffen Jensen, Borgmester, Halsnæs, Soc.dem.

Med et stigende pres på den lille passage, er det billisterne, der betaler prisen - og mange har oplevet at måtte sidde i kø i op mod 20 minutter.

Derfor har både borgere og politikere længe efterspurgt en løsning på den trafikale udfordring.

Nu viser en ny rapport, at en forholdvis lavpraktisk ændring, hvor man enten udvider rundkørslen, eller erstatter den med et lyskryds, sandsynligvis kan gøre en ende på den lange køretid.

- Det har en kæmpe betydning. Man skal jo huske på, at der er helt op til syv kilometers kø dagligt, fortæller Steffen Jensen, Soc.dem., der er borgmester i Halsnæs Kommune.

Ifølge borgmesteren kan man sammenligne den massive trafik på strækningen med belastningen på både Holbækmotorvejen og Herningmotorvejen. 

04:21

Rundkørslen i Kregme er for mange en tidsrøver hver eneste dag. Op mod 20 minutter kan man holde i kø - men en helt ny rapport slår nu fast, at prisen for at løse problemet er minimal i forhold til gevinsten. Så nu er det frem med pengene, lyder det fra både borgere og politikere.

Luk video

Nu er det frem med pengene

Rapporten, der er udarbejdet af COWI for Vejdirektoratet, viser, at trafikproblemerne stort set kan elimineres, hvis man enten udvider rundkørslen for knap 27 millioner kroner - eller ændrer den til et lyskryds for omkring 22 millioner kroner. 

Nu er det bare at se at komme i gang med at bygge, for det kan betale sig for samfundsøkonomien. Der er nogen, der må sætte penge af, så vi kan få løst det her knudepunkt.

Steffen Jensen, Borgmester, Halsnæs, Soc.dem.

Og for borgmesteren i Halsnæs er rapporten som et glædeligt og afgørende slag mod den udfordring, både politikere og borgere har kæmpet for at løse i lang tid.

- Nu er det bare at se at komme i gang med at bygge, for det kan betale sig for samfundsøkonomien. Der er nogen, der må sætte penge af, så vi kan få løst det her knudepunkt, siger Steffen Jensen.

Med rapporten som dokumentation håber borgmesteren, at politikerne på Christiansborg griber til lommerne og kan finde de penge, der kan udvide rundkørslen og spare en masse timers kø i Kregme.

Læs også I denne lille landsby skaber rundkørslen trafikprop hver dag

- Nu må der handles, fordi det er jo så billigt i forhold til, hvor kort tid det tager at betale pengene tilbage, siger Steffen Jensen til TV 2 Lorry.

Folketingspartier klar til at gå videre med projektet

Fordi at rundkørslen i Kregme ligger på en statsvej, er det også hos staten, at pengene skal findes. 

På baggrund af Vejdirektoratets rapport er de tre største partier i Folketinget nu klar til at gå videre med projektet.

Forudsætningen for, at vi overhovedet kan snakke om den her rundkørsel og få gjort noget ved den,  er jo, at der ligger - sort på hvidt - en vurdering af: hvad koster det, hvad er forretningen, og hvor mange timer vil vi spare på at holde i kø?

Hans Andersen, Medl., Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, Venstre

Ifølge Venstres Hans Andersen, der er medlem i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, er rapporten helt afgørende for forhandlingerne om fordelingen af de kommende trafikmilliarder: 

- Forudsætningen for, at vi overhovedet kan snakke om den her rundkørsel og få gjort noget ved den,  er jo, at der ligger - sort på hvidt - en vurdering af: hvad koster det, hvad er forretningen, og hvor mange timer vil vi spare på at holde i kø?

Hans Andersen vil nu gå videre med at få fundet pengene til udvidelsen af rundkørslen i Kregme på de kommende finanslovsforhandlinger eller i den nye trafikaftale, der skal laves til næste år.

Også for det socialdemokratiske folketingsmedlem Nick Hækkerup er rapporten tung og solid argumentation for en gang få alle at få løst de trafikale udfordringer i Halsnæs: 

Læs også Farlig rundkørsel ombygget: "En sort plet" på trafiksikkerheden

- Så har man noget bevismateriale for at kunne sige, at det vil være godt for de folk, der bor der, og det vil være godt for samfundsøkonomien. Med rapporten i hånden vil det være meget lettere for os politikere på Christiansborg at få afsat pengene til at få løst problemet, siger han til TV 2 Lorry. 

Ifølge Dansk Folkepartis Pia Adelsteen burde prisen på løsningen være et beløb, der rimelig hurtigt og smertefrit vil kunne findes.

- Det, der er rart at se, er, at i min optik, så burde det her være noget, der er nemt at finde penge til. Og jeg ved, hvordan man jonglerer med mange store milliardbeløb ovre i Transportministeriet, siger hun.