Nu flytter Danmarks eneste havskildpadde rigtigt ind

I dag flyttede Danmarks eneste havskildpadde ind i Den Blå Planets store oceantank efter knap en måned i karantæne.

For en måned siden ankom fire nye og havskildpadder til Amager, og nu er en af dem endelig klar til at komme ud i det store bassin. 

Indtil i dag har den levet i et karantænebassin, hvor Den Blå Planets dyrlæge har holdt særligt godt øje med den for at sikre, at skildpadden ikke har sygdomme eller infektioner, den kan smitte de andre fisk med. 

I dag blev skildpadden endeligt lukket ud af karantænebassinet og ned i den store Oceantank, hvor den nu skal leve side om side med både hammerhajer og ørnerokker.

- Allerede nu kan man se, at det nok kommer til at fungere ret godt. Fiskene er ret rolige omkring skildpadden, og skildpadden er ret rolig omkring fiskene. Jeg er ret sikker på, at det bliver meget fredeligt, men når der kommer fodringer, kan det godt være, de kommer lidt på kant af hinanden, fortæller Kasper Jørgensen, der er dyrlæge på Den Blå Planet. 

To af de andre havskildpadder er stadig under behandling på Den Blå Planet, og den sidste døde desværre kort efter ankomst. 

 

 

Havskildpadden som naturambassadør 

Det er en stor dag for Den Blå Planet. For udover at være det eneste sted i landet med en havskildpadde, så er de også stolte af at kunne fremvise skildpadden som en svømmende naturambassadør. 

På grund af en stigende mængde plast i verdenshavene og opførelser af flere hoteller på de strande, hvor skildpadden ligger æg, er den en af de mest udsatte dyrearter. 

Derfor håber Den Blå Planet, at mødet med den 6-årige nye svømmer på Amager kan være med til at minde folk om at passe godt på naturen og de dyr, som lever i den. 

- Med de her problemer, så kan vi tage plastikposen i hånden og smide den i skraldespanden i stedet for at smide den på marken. Og der håber vi virkelig, at den her naturambassadør kan være med til at få folks hjerter til at banke for vandets forunderlige liv. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik